Et nyt kapitel
At det markerer starten på et nyt kapitel. Eller i hvert fald, at det giver anledning til at reflektere lidt over, hvad der skete i året der gik.
Hvad glæder du dig over?
Hvad kunne du godt tænke dig at lægge bag dig?
Sammenhæng, ansvarlig insisteren og mere mening. Nu.
I vores tidsregning er vi lige kommet ind i et nyt år. Det betyder for mange af os, at vi reflekterer over året der gik og måske også over, hvad vi gerne vil have ud af 2017 – det nye år. Nogle tænker i retning af nytårsfortsætter – hvad vil jeg ændre, gøre anderledes, kvitte og give slip på, tilføre, påbegynde, gøre bedre?
What’s not to like – for vildt altså, at faste kan gøre så gedigent godt
Jeg vil gerne dele noget med dig. Noget, der har betydet rigtig meget for mig og gjort meget mere muligt for mig, end hvis jeg ikke havde oplevet det og var kommet på sporet af det. Og måske det også kan komme til at betyde noget for dig? Hvem ved. Det kommer her.
Venskaber, nærvær og lysets hastighed
Tænker, at venskaber er noget af det dyrebareste, vi har. Mennesker i hvis selskab, man ikke behøver at lave noget om på sig selv, være anderledes, mere smart, rigere, have bedre betalte jobs eller
have været på Maldiverne for nyligt, for at kunne gøre sig fortjent til en stol omkring bordet.
Sikke rige vi egentlig er
Klummer har jeg skrevet bunker af. Det her er min første blog.
Men jeg tror, jeg fortsætter, hvor mine klummer slap. Nemlig ved at udsætte diverse fænomener i det her liv for min undren, nysgerrighed, glæde, begejstring.
Jordbær og æblerov
Hvad har jordbær, Klods Hans og Peter Plys til fælles?
Jordbær overrasker ved deres sødme og jernindhold – uden at vide det.
Klods Hans er vittig, spontan og original – uden at prale af det.
Peter Plys er ganske enkelt storslået i sin tilsyneladende enfoldighed.
De overrasker hver især på en behagelig lærende måde.
De spejler én selv på en måde,
så man næsten kun kan lære af den refleksion,
der gives én.
Fordi måden,
hvorpå de hver især spejler én selv,
virker befriende.
TID TIL PIND-IS!
Købte pind-is i går.
En hel pakke af favorit isen,
så man ikke skal helt over til ismutter
HVER GANG.
For naturligvis skal vi også støtte ismutter!
Købte pind-is i går.
Fordi jeg har lagt mærke til
at uanset alder bliver mine børn SÅ glade,
når der er sørget for deres yndlingsis i fryseren.
Lege med det…
Husker det stadig.
Jeg løb henimod den blå rullemåtte med fuld fart på mine løbetrin.
Mine lidt korte ben bevægede sig som de ivrigste trommestikker
på et optimalt udspændt trommeskind
– gymnastikgulvet i gymnastiksalen på Augustenborg skole.
Duften af gymnastiksal var umiskendelig.
Smagen af målbevidsthed i hver en celle i min krop var intensiv og utvetydig:
Jeg skulle have det flik-flik flak til at fungere efter araberspringet.
Jeg ka’ falde af!
Skulle engang babysitte.
I Glasgow.
Et barn af nogle af mine bedste venner.
De skulle ud på en alene-aften i byen
Det er vigtigt!
Frodigt forår var det.
Haven bugnede af store grønne blade og strå og blomster.
Og så var der Angus.
3 år gammel skotsk dreng med mange generationer skotsk accent på læben. Endnu uvidende om
den skotske whiskey’s magi
og det nærmest abstrakt store antal pubber i bylivet omkring ham.
Videnledelse og vinterbadning
Slår man op i Brøndums encyklopædi, under videnledelse, så er der ikke lige nogen, der har skrevet
om det. Til gengæld står der noget om vimpel og vinterbadning, som jeg her vil tillade mig at
gengive, da det ved nærmere gennemlæsning rent faktisk viser sig at kunne indeholde en
gevaldig overførselsværdi i forhold til temaet i dette Kubus nyt – nemlig videnledelse.
