Helen Eriksen

Nye alarmerende stresstal viser kun toppen af isbjerget

Nye alarmerende stresstal viser kun toppen af isbjerget

De alarmerende tal viser med tydelighed, at vi nu er nået dertil, hvor tidens dominerende vækstparadigme begynder at slå ud i trivselsmålinger. Vi ser med andre ord, hvordan effektiviseringer, spareøvelserne og jagten på målstyring begynder at ramme den enkelte ansatte på såvel psyken som fysikken. Og mit bud er, at vi kun har set toppen af isbjerget.

Et nyt kapitel

At det markerer starten på et nyt kapitel. Eller i hvert fald, at det giver anledning til at reflektere lidt over, hvad der skete i året der gik.
Hvad glæder du dig over?
Hvad kunne du godt tænke dig at lægge bag dig?

Sammenhæng, ansvarlig insisteren og mere mening. Nu.

I vores tidsregning er vi lige kommet ind i et nyt år. Det betyder for mange af os, at vi reflekterer over året der gik og måske også over, hvad vi gerne vil have ud af 2017 – det nye år. Nogle tænker i retning af nytårsfortsætter – hvad vil jeg ændre, gøre anderledes, kvitte og give slip på, tilføre, påbegynde, gøre bedre?

Venskaber, nærvær og lysets hastighed

Tænker, at venskaber er noget af det dyrebareste, vi har. Mennesker i hvis selskab, man ikke behøver at lave noget om på sig selv, være anderledes, mere smart, rigere, have bedre betalte jobs eller
have været på Maldiverne for nyligt, for at kunne gøre sig fortjent til en stol omkring bordet.

Sikke rige vi egentlig er

Klummer har jeg skrevet bunker af. Det her er min første blog.
Men jeg tror, jeg fortsætter, hvor mine klummer slap. Nemlig ved at udsætte diverse fænomener i det her liv for min undren, nysgerrighed, glæde, begejstring.

Jordbær og æblerov

Hvad har jordbær, Klods Hans og Peter Plys til fælles?
Jordbær overrasker ved deres sødme og jernindhold – uden at vide det.
Klods Hans er vittig, spontan og original – uden at prale af det.
Peter Plys er ganske enkelt storslået i sin tilsyneladende enfoldighed.

De overrasker hver især på en behagelig lærende måde.
De spejler én selv på en måde,
så man næsten kun kan lære af den refleksion,
der gives én.
Fordi måden,
hvorpå de hver især spejler én selv,
virker befriende.

TID TIL PIND-IS!

Købte pind-is i går.
En hel pakke af favorit isen,
så man ikke skal helt over til ismutter
HVER GANG.
For naturligvis skal vi også støtte ismutter!

Købte pind-is i går.
Fordi jeg har lagt mærke til
at uanset alder bliver mine børn SÅ glade,
når der er sørget for deres yndlingsis i fryseren.

Lege med det…

Husker det stadig.
Jeg løb henimod den blå rullemåtte med fuld fart på mine løbetrin.
Mine lidt korte ben bevægede sig som de ivrigste trommestikker
på et optimalt udspændt trommeskind
– gymnastikgulvet i gymnastiksalen på Augustenborg skole.
Duften af gymnastiksal var umiskendelig.
Smagen af målbevidsthed i hver en celle i min krop var intensiv og utvetydig:
Jeg skulle have det flik-flik flak til at fungere efter araberspringet.

Jeg ka’ falde af!

Skulle engang babysitte.
I Glasgow.
Et barn af nogle af mine bedste venner.
De skulle ud på en alene-aften i byen
Det er vigtigt!
Frodigt forår var det.
Haven bugnede af store grønne blade og strå og blomster.
Og så var der Angus.
3 år gammel skotsk dreng med mange generationer skotsk accent på læben. Endnu uvidende om
den skotske whiskey’s magi
og det nærmest abstrakt store antal pubber i bylivet omkring ham.

Få 10 råd til mere trivsel

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag samtidig mine 10 gode råd til mere trivsel, mening og sammenhæng – sammen med din personlige trivselsstrategi.