Arbejdsglæde – hvad er egentlig meningen?
Gennem en lang årrække har Helen Eriksen haft fokus på at skabe mest mulig mening for medarbejdere og ledere – både som ansatte og som mennesker.
Helens store tese er, at vi som mennesker skal give samtidig med, at vi selv vokser. Det er således ikke nok at gå på arbejde, blot for at give til arbejdspladsen og modtage sin løn for det. Arbejdspladsen må aldrig blive et sted, hvor vi dagligt kommer for at blive drænet. Arbejdspladsen skal bidrage til, at vi vokser som mennesker.
I foredraget sætter Helen fokus på, hvad medarbejder og arbejdsplads konkret kan gøre for at skabe et sundere psykisk arbejdsmiljø, og hvordan medarbejderen i stigende grad kan gå fra arbejde med samme energiniveau, som man mødte frem med – eller endda med et højere energiniveau. Mange medarbejdere kommer hjem til børn og ægtefælle som brugte karklude, trætte og uoplagte, hvilket ikke fordrer en god og givende aften for familien.
Inspireret af den nyeste forskning og mangeårige engageret praksiserfaring på området, beretter Helen Eriksen på humoristisk vis om, hvilke ”helt ned på jorden” meningsgivende faktorer i det enkelte menneske, mellem mennesker, ledelsesmæssigt og i organisationen som helhed, der helt naturligt reducerer sygefravær gennem udviklingen af en ukuelig robusthed og et langtidsholdbart trivselsniveau.
Se Helen Eriksens profil hos foredragsbureauet Athenas her.