Fremtidens arbejdsplads er lige her, og det er OS, der er kulturen | Et foredrag af Helen Eriksen

Fremtidens arbejdsplads er lige her, og det er OS, der er kulturen

- om psykologien bag frisættende ledelse, arbejdsglæde og det stærke, trivselsskabende teamsamarbejde. Og hvordan vi sammen skaber det i en meningsgivende praksis.

Gennem 3 år har én af Danmarks mest benyttede foredragsholdere erhvervspsykolog, forfatter, trivsels- og forandringsekspert Helen Eriksen talt med og interviewet modige og visionære frontløbere, fyrtårne og virksomhedsledere, der målrettet og dedikeret har været i gang med at skabe Fremtidens arbejdspladser i Danmark med de vildeste trivselsmålinger, stærkt reducerede sygemeldinger og nul rekrutteringsudfordringer i  kølvandsstriben.

Det er blevet til en spændende podcast og et top inspirerende foredrag, med humor, opløftende historier masser af gode og motiverende erfaringer og praktiske eksempler, som du og din virksomhed kan gribe og gå i gang med at implementere som prøvehandlinger i jeres eget regi, i morgen, om I måtte ønske det.

Foredragene bygger på nyeste forskning og skræddersyes til de processer, udfordringer og muligheder, I måtte stå i. 

Forespørg uforpligtende på Helen Eriksens foredrag

Din uforpligtende forespørgsel bliver sendt videre til min mangeårige, dygtige samarbejdspartner foredragsbureauet Athenas, der varetager formidlingen af alle mine foredrag.

Andre foredrag med Helen Eriksen

Stærefloksledelse – samskabelse og trivsel i forandringstider

Sort sol er det vilde fænomen, hvor tusindvis af stære bevæger sig synkront og nærmest dansende laver organiske formationer i luften, mens de flyver i ret høj fart.

Med det som den bærende metafor, dykker Helen Eriksen i dette topinspirerende foredrag ned i vejene til den sammenhængende, samskabende og synkrone organisation, som bevæger sig nærmest intuitivt som ét felt, uden at tænke så meget over det. Med øget trivsel og (bæredygtig økonomisk) succes i kølvandet.

Eller sagt på en anden måde: Hvad er praksisskridtene og psykologien bag, at stadig flere organisationer stikker af på den gode måde, hvor de rykker sig fra organisation til organisme, fra traditionel ledelse til et mere faciliterende og tjenende lederskab og til en mere ledelsesfri, selvorganiserende og selvbestemmende organisation?

Fra medarbejder til medskaber, fra fryns til formål, fra karriere til kald, fra afmagt til mening og fra stress til flow?

For at finde svar på ovenstående spørgsmål tager Helen Eriksen sine deltagere med på en energigivende, humoristisk og opløftende “tour-de-fremtid”, hvor du får indsigt i både dit eget og din organisations enorme potentiale og i glimt også møder en række andre kloge hoveder såsom Platon, Kant, Kierkegaard, Løgstrup, Bohr og Einstein.

Foredraget skaber en fælles referenceramme og giver indsigter, man som medarbejdere og ledere efterfølgende kan anvende til sammen at skabe endnu mere trivsel, arbejdsglæde og til at bane vejen for fremtidens ”sort sol”-organisation.

Ét vingeslag af gangen. Motiverende og meningsgivende enkelt.

Forandringer spørger ikke om lov – de kommer bare

Vi lever i en tid, hvor vi oplever flere forandringer end nogensinde før. Hvordan reagerer vi mennesker individuelt og kollektivt på forandringer og hvorfor? På hvilke måder er det mon muligt at navigere igennem forandringerne, så vi både udvikler os som mennesker hver især og sammen.

I løbet af foredraget viser Helen Eriksen, hvordan man som forandringsparat medarbejder forstår at bruge forandringerne som springbræt og døråbner til øget livskvalitet, trivsel, ressourceudvikling og bæredygtig udvikling.

Og måske vi også lige når at komme omkring, hvordan det mon er med forandringer og levende systemer i fremtiden – hvordan kunne det tænkes at se ud, hvad venter der os mon, hvilke måder at organisere sig på virker og er bæredygtige, kan bære sig selv oppe og give samtidig med at de selv vokser?

Arbejdsglæde – hvad er egentlig meningen?

Gennem en lang årrække har Helen Eriksen haft fokus på at skabe mest mulig mening for medarbejdere og ledere – både som ansatte og som mennesker.

Helens store tese er, at vi som mennesker skal give samtidig med, at vi selv vokser. Det er således ikke nok at gå på arbejde, blot for at give til arbejdspladsen og modtage sin løn for det. Arbejdspladsen må aldrig blive et sted, hvor vi dagligt kommer for at blive drænet. Arbejdspladsen skal bidrage til, at vi vokser som mennesker.

I foredraget sætter Helen fokus på, hvad medarbejder og arbejdsplads konkret kan gøre for at skabe et sundere psykisk arbejdsmiljø, og hvordan medarbejderen i stigende grad kan gå fra arbejde med samme energiniveau, som man mødte frem med – eller endda med et højere energiniveau. Mange medarbejdere kommer hjem til børn og ægtefælle som brugte karklude, trætte og uoplagte, hvilket ikke fordrer en god og givende aften for familien.

Inspireret af den nyeste forskning og mangeårige engageret praksiserfaring på området, beretter Helen Eriksen på humoristisk vis om, hvilke ”helt ned på jorden” meningsgivende faktorer i det enkelte menneske, mellem mennesker, ledelsesmæssigt og i organisationen som helhed, der helt naturligt reducerer sygefravær gennem udviklingen af en ukuelig robusthed og et langtidsholdbart trivselsniveau.

Bæredygtig ledelse – på vej mod et paradigmeskifte?

Når nu alt hænger sammen, hvorfor så ikke la’ det.

Et foredrag om ‘Frugttræ-strategien’, fremtidens ledelsesfilosofi og om at give samtidig med, at du selv vokser.

Kan bløde værdier som emotionel intelligens og intuitiv intelligens vise sig at være fremtidens hårde værdier? Vil anvendelse af den intuitive intelligens vise sig at være fremtidens ledelsesmåde og fundamentalt parameter for succesfuld OG bæredygtig ledelse?

I dette tankevækkende foredrag sætter Helen Eriksen fokus på forandringerne i ledelsesuniverset. Hvordan skaber forandringer et paradigmeskift, hvad involverer det? Hvilke udfordringer giver det som leder og medarbejder og menneske? Hvad går vi fra, og hvad venter der os?

Helen gør det klart, hvilke krav forandringerne stiller til os som menneske og medarbejder og i ledelsen af os selv og andre. Hun viser samtidig, hvilke kompetencer, intelligenser og ressourcer kunne det mon være en rigtig god idé at udvikle, inden det accelererende antal forandringer og kompleksiteten i den daglige navigation og beslutningstagningsproces bliver for uoverskuelig.

Få Helens unikke opskrift på en strategi, der giver os en ny måde at anskue og se os selv i det større sammenhængende verdensbillede, som kan lede os i retning af succes og bæredygtighed på samme tid – både som menneske, virksomhed, nation og klode.

Se Helen Eriksens profil hos foredragsbureauet Athenas her.

Følgeskab, sammenhæng og mere mening

Tænk, hvis man kunne gå et sted hen og i praksis få inspirerende og opløftende indsigt i, hvad man i det daglige arbejdsliv kan gøre for, at medarbejderne i organisationen ikke bare fungerer, men faktisk får en øget livskvalitet, et velfungerende arbejdsmiljø, hvor der vedvarende, i fællesskab og med gejst skabes social, miljømæssig og økonomisk mérværdi. Hvor ledere og medarbejdere giver hinanden excellent opbyggende følgeskab og skaber meningsgivende sammenhæng.

Lyder det som noget, I kunne tænke jer at få bare lidt mere af i jeres organisation? Så er erhvervspsykolog og forfatter Helen Eriksens nyeste foredrag svaret.

Helen Eriksen har i et par årtier valgt at fordybe sig i videnskaben om, hvad det egentlig er, der gør, at planetens to sejeste levende systemer – kroppen og naturen – har formået at overleve i årtusinder, og i hvordan man kan overføre denne viden til stor trivselsopbyggende nytteværdi for organisationer.  Det er der kommet en bog ud af, som hun giver en forsmag på i dette nye foredrag.

Helen tager os med ind i kroppens og naturens fascinerende, rige og opløftende univers, som er kendetegnet ved høj intelligens, ansvarlighed, sammenhæng, integritet, stærk resiliens og nærmest ukuelig evne og vilje til samarbejde, meningsskabelse og trivsel.

Med fra foredraget får deltagerne fornyet energi og masser af inspiration, der viser mulighederne for i praksis at overføre naturens og kroppens enorme styrker udi samarbejde, kommunikation, følgeskab, motivation, innovation til deltagerne selv og deres organisation.

Helens foredrag giver på levende og humoristisk vis samtidig indsigt i hvilke størrelser, vi mennesker egentlig er og dermed også i hvilke former for organisationer og under hvilke arbejdsforhold, vi rent faktisk kan trives og give, mens vi vokser af det. Helen Eriksen viser vejen for den mere meningsgivende organisation, som på bæredygtig vis tilfører såvel menneskelig som økonomisk værdi.

Giv mens du vokser

Hvorfor bliver vi ved, når det ikke virker? Uanset om det er som medarbejdere, ledere eller forældre hjemme i privaten, forsøger vi meget ofte at løse det nye paradigmes udfordringer med gamle paradigmes grundantagelser. Det er lidt som om, at vi af og til tænker, ”tingene normaliserer sig. Der må komme nogen og ordne det”.

Trivselsekspert og erhvervspsykolog Hele Eriksen, sætter i dette forandringsforedrag fokus på netop denne udfordring, og tager afsæt i sin populære bog, ”Giv mens du vokser – fra travlhed til trivsel”.

Med enorm humor, varme, entusiasme og indsigt giver Helen sine deltagere et tydeligt billede på, hvad vi sammen og hver især kan gøre for at få mere energi, og vigtigheden af, at vi direkte kan se en mening med det. Mere mening er den direkte vej til større forståelse, arbejdsglæde og trivsel. Helen udfordrer væsentlige grundantagelser – f.eks. den, at det er god arbejdsmoral og helt normalt, at komme energiforladt hjem til børn og ægtefælle, efter en arbejdsdag og tænke, ”jeg må bare spænde balderne og tage mig endnu mere sammen”. Selvfølgelig skal vi give alt, hvad vi har som ledere og medarbejdere, men det er helt essentielt, at vi samtidigt sørger for egen vækst, både i løbet af den enkelte arbejdsdag men også i et helt arbejdsliv.

Med sin store autoritet, viden og overskud, sender Helen Eriksen en stærk besked til vores hjerte, hjerne og mave.

Fra stress til trivsel og arbejdsglæde

I dette foredrag levendegør Helen Eriksen, hvad stressens bagvedliggende psykologiske faktorer er, og hvorfor vi ofte opdager stress alt for sent.

Trods alvoren i dette foredrag, formår Helen Eriksen at levere et humoristisk og opløftende budskab, der motiverer deltagerne til efterfølgende handling.

Helen tager udgangspunkt i de vilkår og arbejdsforhold, foredragsdeltagerne rent faktisk møder i deres virkelighed. Hendes udgangspunkt er, at vi ikke kan ikke løse det nye paradigmes udfordringer med det gamle paradigmers grundantagelser. Det er i denne forbindelse ofte antagelserne, der skaber stressen.

Stressen er i sig selv udtryk for et sundt system, der i kraft af stadig større advarselstrekanter reagerer og fortæller, at der er behov for justeringer. Vores evne til at håndtere stress er betinget af, hvordan vi tolker advarselstrekanterne i praksis, og hvor bevidste vi er om, hvad de egentlig prøver på at fortælle os. Ofte gør vi bare mere af det samme, og så går det galt.

Stressforebyggelse drejer sig om bevidstgørelse af adfærd. Vi skal hver især være beviste om vores adfærd, så vi kan handle mere bevidst, når vi ser advarselstrekanterne blive tændt – både hos os selv og andre.

”Hvis jeg ikke kan klare det her, så er jeg ikke så god som de andre. Jeg er ved at falde af på den. Jeg kan ikke holde til det, det kan de andre.” Sådanne antagelser kan få medarbejderens faglige identitet og selv-identiteten til at krakelere. Her ville en bevidstgørelse kunne gøre den store forskel. En bevidstgørelse om, hvad det egentlig er, der er årsag og virkning, hvad der skal justeres indeni og udenfor en selv. Det er ubevidst for mange, og derfor havner de i negative spiraler, hvor de gør endnu mere af det samme.

Foredraget giver blandt andet handlingsorienterede svar på spørgsmål som:

  • Hvorfor er det så svært at indrømme over for sig selv, at man er stresset?
  • Hvordan skaber vi større trivsel og øget livskvalitet?
  • Hvad er sammenhængen mellem kroppen og psyken i relation til stress?
  • Hvordan støtter vi hinanden i at skabe et sundere psykisk arbejdsmiljø?


Tilbage i 1994 har Helen Eriksen selv prøvet at brænde ud på baggrund af arbejdsrelateret stress som følge af et enormt arbejdspres. Erfaringerne fra denne stresshåndteringsproces afspejles i foredragets praktiske karakter.

Se Helen Eriksens profil hos foredragsbureauet Athenas her.

Synger vi nok på gangene?

Gjalder de derude på gangene – klangene af trivsel, sammenhold, og en team-ånd der vil noget?

Summer de fælles værdier, og er der en rumklang med inspirerende højt til loftet? Eller er det lidt småt med selvmotivationen og toppræstationerne – udfoldelsen af suiterne, operaerne, musicalerne, rockshowene, rap-seancerne og alt det andet sjove?

Hvordan bliver vi bedre til at være selvansvarlige, til at inspirere og motivere os selv og hinanden? Til at arbejde sammen, kommunikere, skabe rum og kreativitet, udvikling og lyst til at synge hver især og sammen? I kor for eksempel. Hvilke psykologiske mekanismer er det, der holder sangen på gangene tilbage – og hvordan får vi sangen og klangene til at udfolde sig ikke bare på gangene men til at spredes helt ned, ud, hen, over, i kantinen, og videre ud på parkeringspladsen? Internt som eksternt?

Se Helen Eriksens profil hos foredragsbureauet Athenas her.

Glade foredragskunder (udpluk)

“Tusind tak for sidst. Vi får så mange positive tilbagemeldinger. Du har virkelig formået at sætte gang i tankevirksomheden rundt omkring. Vi havde fornøjelsen af at høre Helen Eriksen holde et super godt foredrag, som virkelig satte gang i tanker og følelser. Helens inspirerende tilgang og positive energi fik gang i lattermusklerne og gav motivation til at tage handling i eget liv. Helen formåede at gøre komplekse emner let forståelige og relaterbare, hvilket gjorde det nemt at følge med og forstå budskabet.

Hendes tankevækkende pointer om forandringer var meget relevant og gav stof til eftertanke. Man blev mindet om, at man ikke altid har indflydelse på forandringer, men at man selv har magten til at tage håndtere og handle på forandringer.

Alt i alt var Helens foredrag en fantastisk oplevelse, som varmt kan anbefales til andre. Man gik derfra med en følelse af motivation og klarhed, og følte sig super inspireret til at have en positiv tilgang til forandringer. Tak for et fantastisk foredrag, Helen!”

Anette Nikkelse og Anvør Schneider-Abrahamsen

Ledende lægesekretærer, medicinsk afdeling, Regionshospital Nordjylland.

“I HK Sydjylland bad vi Helen om at stå i spidsen for vores Trivselsdag 2021. en dag hvor vi samler alle små 100 medarbejdere. Og med afsæt i viden, milde skub og ikke mindst en masse gode refleksioner, kunne vi gå derfra med guldkorn på blokken, vigtige samtaler med hinanden og måske som det mest vigtige et fælles sprog om hvad vi vil med vores fælles trivsel. Helen bandt dagen sammen med højt humør, stor energi og ikke mindst en forståelse af os som organisation.”

Camilla Madsen
Kontorchef, HK Sydjylland

“Det var lige som vi kunne ønske os og der er efterfølgende kommet rigtig mange positive tilbagemeldinger. Det er sjældent, vi oplever at budskaber tages ind og efterfølgende skaber reflektion hos samtlige personalegrupper. Det oplevede vi med dit foredrag – lige fra pedel til rengøringsmedarbejdere, kost personale og plejepersonale.”

Jonna Kjeldsen
OK Fonden

“Uden tvivl det bedste foredrag, jeg har hørt i årevis. Er du gal, Helen Eriksen er awesome. Totalt spot on – og stof til eftertanke for ‘grundstammen’, der nok skal overveje, om det altid nytter bare at fortsætte på autopilot og som vi plejer.”

Sune Schack
Fredensborg Kommune/Børnehusene Fredensborg

“I Visma DataLøn & ProLøn har vi brugt Helen Eriksen som gæstetaler ved vores kundeevents i 2023. Helen er dygtig til at sætte fokus på de problemstillinger, som mange af os arbejder med i hverdagen. Hvordan er det lige, vi spiller hinanden gode? Er der plads til at være begejstrede, og hvordan står det til med den følelsesmæssige forurening? Alt dette er Helen super til at formidle med varme, smil og grin! Jeg kan varmt anbefale at invitere Helen ind til et oplæg i virksomheden – der er masser af input og refleksioner, som man kan arbejde videre med”.
 
Karina Wellendorph
CEO Visma DataLøn & ProLøn A/S
“Allerførst rigtig mange tak for godt og inspirerende foredrag der gav stof til eftertanke og som i ordets bogstaveligste forstand fik lytternes arme i vejret – en hurtig genvej til at udløse lykkehormonet (Serotonin). Der blev skabt grobund for en god forståelse for samspillet mellem mennesker, og budskaberne blev leveret med en god portion humor. En rigtig god oplevelse.”

Tina Sternest
Dansk Industri (DI)
“Læn dig trygt frem i stolen” og lyt til Helens energifyldte inspiration om dit enorme potentiale til at møde forandringer og forstå forandringens psykologi. Din proces er startet, når du rejser dig fra stolen.”

Nikoline Meyer
Ledelsesrådgiver, Ledernes Hovedorganisation