Ledercoaching & rådgivning med erhvervspsykolog Helen Eriksen
Ledercoaching & rådgivning
- vi er alle ledere i vores eget liv

Jeg har coachet ledere fra ind- og udland i rundt regnet 30 år med alle de komplekse personlige, professionelle og sundhedsmæssige problemstillinger, det indebærer.

Når alt kommer til alt, er det med opbyggende og virkningsfulde coachingsessions som med så meget andet: Et spørgsmål om personlig kemi. Ifølge mine klienter er mine sessions karakteriserede ved et helhedsorienteret livssyn og altid ledsaget af humor, intuition og en dyb menneskelig respekt. Vi kommer omkring både det erhvervs- og personlighedspsykologiske, kroppen, ernæringen, de åndelige og eksistentielle aspekter.

Ved vores første møde forpligter du dig ikke til en længere proces, selvom erfaringen i udbredt grad fortæller, at de fleste klienter forlænger, hvad der startede som en henvendelse vedrørende et mere akut behov til en transformerende, nærende, personlig udviklingsproces.

Når du er i et ledercoaching forløb hos mig, betyder det også, at du har adgang til min VIP-service, hvor du har mulighed for at komme i kontakt med mig og få en konsultationstid med få timers varsel.

Vores sessions kan både foregå online, på telefon og på ERIKSEN INSTITUTTET, Skovgården  – hvor vi også har mulighed for at inkludere skovvandring og naturterapi med skov og strand i baghaven.

Såfremt du måtte være interesseret i et coachingforløb, så send en mail på: message@going-beyond.dk.

Du kan samtidig læse mere om mig her.

Vil du høre mere om min ledercoaching & rådgivning?

Du er altid velkommen til at kontakte mig direkte via formularen.

Uddrag fra kundereferencer:

“En rejse.

Jeg henvendte mig en mørk mandag morgen på telefon til Helen. Jeg var lige blevet fyret efter 10 år som direktør på højt niveau i et multinationalt amerikanskledet firma. Jeg var udmærket godt klar over, at jeg havde brug for hjælp til igen at tænke positivt og kreativt. Det var jeg jo vant til at kræve af mine medarbejdere, uanset hvor meget pres de var under, så de krav havde jeg også til mig selv. Jeg husker, at jeg sagde i telefonen: ”Der er noget hos mig selv, jeg skal have afprogrammeret, og noget jeg skal have programmeret”. Man er vel tekniker! 🙂 –  Der er nu gået 9 måneder og mange møder, og når jeg nu læser i mine notater fra den gang, kan jeg næsten ikke genkende mig selv. Det var dog ikke en ynkelig, men snarere en såret, vred og forvirret person som dengang havde skrevet det.

Jeg ankommer hos Helen som med humor og smil viser mig ind i sin konsultation. Her er rart. Vi går i gang med det første møde.

Og hvad sker der så egentlig de næste mange måneder?

Jeg tror mest, jeg kan beskrive den proces, jeg nu gennemgår med Helens hjælp som en rejse. En rejse til fods, vel at mærke. Ikke i fly. Der kan ikke overspringes noget af vejen. Hver enkelt kilometer opleves på krop og sjæl. Til gengæld behøver jeg ikke at gå hurtigere, end at de enkelte dele af rejsen kan overkommes og efterlade indtryk hos mig. Jeg bliver ikke bedt om at tage stilling til, hvor jeg vil hen, og bliver kun gjort opmærksom på, hvis jeg går tilbage. Jeg skal kun være i det, der er lige foran mig her og nu.

Helen er rejsevant. Hun har ikke altid været lige der, hvor vi er, men lignende steder. Hun styrer ikke, hvor jeg skal hen, men jeg finder hjem til mig selv igen, og huset står som før.

Rejsen fortsætter og bliver nu en rejse i personlig udvikling, som ingen slutning har. Helen giver mig en kikkert og et spejl, hjælper mig med at fjerne nogle sten som er i vejen, tage bestik af hvor langt jeg er, fra hvor jeg startede. Nogle gange er der en kløft, som kræver, at jeg bygger en bro for at komme videre. Hun viser, hvor jeg kan hente materialer til at bygge den af, eller at der måske allerede er bygget en bro, som jeg bare ikke har set endnu. Mange gange bruges der redskaber, jeg ikke har kendt før, og som jeg nu kan tage med mig. Vejen er åben.

Undervejs troede jeg lidt, at nu vidste jeg også lidt, hvor Helen selv var på sin egen rejse. Men sådan var det ikke. Helen var, hvor hun var, alene fordi jeg var der. Jeg tror Helen kunne lande med faldskærm, hvor som helst på en rejse og være effektiv i at hjælpe hvem som helst uden at have været med på dennes rejse forinden.”

Finn Lyhne

“Helen blev anbefalet af en konsulent i HR-afdelingen. Med følelsen af udbrændthed og mangel på energi var jeg klar over, at jeg for alvor måtte ændre på tilgangen og balancen mellem arbejds- og øvrige liv. Gennem dialog fik Helen aldeles professionelt guidet mig og ledt mig gennem en erkendelsesproces. Jeg har trænet opmærksomheden, mærket efter, reflekteret over og gennem billeder fået erkendelse omkring handlemønstre, mit sprog, forståelsen af kontekst og mig selv.

Helen medvirkede på en meget positiv måde, nye vinklinger og perspektiver til, at jeg i dag på sikker grund, kan fortsatte livet med en helt anden energi og balance mellem arbejdet og det øvrige liv. Jeg vil fortsat skulle træne i mine nye vaner og tilgang til livet, men jeg har nu et markant forbedret udgangspunkt med værktøjer i bagagen.

Tak for et fantastisk samarbejde – meget positivt”

Kvinde, Kommunalchef

“Jeg har nu brugt Helen som sparringspartner gennem snart 2 år – og hun har virkelig hjulpet mig med bedre at forstå mig selv samt mine personlige muligheder og personlige begrænsninger.

Tilbage i 2008 kontaktede jeg Helen for at høre om mulighederne for at mødes og tage en snak, og se om det der coaching, samtaleterapi, eller hvad det nu hedder, egentlig var noget for mig. Den primære årsag til kontakten var, at jeg kort sagt havde kørt mig selv for hårdt i en for lang periode og havde oplevet diverse ting i mit professionelle liv, som havde større indvirkning på mig, end jeg overhovedet havde troet – og af disse årsager var jeg begyndt at få diverse fysiske stress symptomer. Efter de første to samtaler med Helen omkring hvordan hun kunne hjælpe, blev der åbnet op for områder, som jeg aldrig havde tænkt på selv.

Helen fik åbnet mine øjne for de virkelig fundamentale dele af både mit private og mit professionelle liv.

Helen….

Har fået mig til at forstå mine personlige udfordringer i forhold til hvem jeg er, og hvad jeg vil – som helt sikkert var det sværeste for mig.

Har fået mig til at indse, hvad der var vigtigt for MIG!.

Har fået mig til at identificere mine personlige værdier, som jeg nu hver eneste dag har i baghovedet og agerer efter.

Har givet mig brugbare redskaber til at hjælpe mig selv og forebygge, når mine symptomer evt. måtte poppe og igen.

– og jeg kunne blive ved……

Jeg er nu overbevist om, at dét at arbejde med blandt andet mine egne værdier er forskellen på mit personlige velbefindende eller det modsatte, som jeg hár prøvet. Alt det som man DESVÆRRE ikke lærer på Handelshøjskolen eller i erhvervslivet.

Selvom jeg synes, jeg er nået langt med Helens hjælp, så er jeg nu overbevist om, at det er noget, man konstant skal arbejde med, og jeg bruger i hvert fald ofte de redskaber, Helen har givet mig – og jeg ved nu også, at det formodentlig aldrig stopper.

Kort sagt har Helen virkelig været forskellen på, om jeg var fortsat i ‘frit fald’, eller som jeg nu gør – passer på mig selv samtidig med jeg forsøger at indfri mine personlige, private og professionelle ambitioner.

Jeg vil altid anbefale og har allerede anbefalet Helen til alle, som har brug for hjælp, indspark, coaching etc., som alt sammen foregår på et meget professionelt plan, men altid med et glimt i øjet.”

Thomas Christiansen

“Et par samtaler der skulle blive til en 2 års ”finden tilbage på sporet”.

Når man længe nok har arbejdet meget uden det store konstruktive modspil og lidt alene, bliver det hurtigt som at løbe i tåge. Man mener at vide retningen, men forstår ikke helt, at man ikke finder målet, og på et tidspunkt bliver også retningen diffus –alligevel fortsætter man indædt, men bliver mere og mere træt.

Heldigvis for mig, fik jeg en god partner i mit firma, som på et tidspunkt foreslog, at en personlig coach kunne være en idé. Jeg havde godt på fornemmelsen, at jeg ikke var helt optimalt fungerende, lettere irritabel osv., men jeg havde også haft travlt, rejst meget osv., og kunne i øvrigt godt klare det selv. Omvendt vidste jeg godt et eller andet sted, at noget skulle gøres, så jeg greb lidt chancen – det var nu lidt mere ”legalt”.

Altså jeg ringer til Helen, og vi får aftalt et møde i Århus.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg, da dagen for det første møde oprandt, havde mange tanker på vejen til Århus – for mig 2 timer.

 Jeg husker faktisk ikke specifikt det første møde i detaljer. Mit fokus var 100% indstillet på, om Helen var en person, jeg kunne ”stole på”, finde den tryghed hos, som det for mig kræver, at lade nogen udefra komme så tæt på.

Jeg var hurtigt tryg ved Helen, og det var en følelse, som med tiden kun blev forstærket.

Hvad har jeg så fået ud af disse 2 år?

For det første skal det siges, at Helen på et tidligt tidspunkt sagde ”- det kan tage lang tid at komme rundt om ting, man har gået med i mange år. Det kan tage år.-” Det undlod jeg høfligt at kommentere på, da jeg ment,e at 5-6 måneder ville være fint.

Jeg kan vel bedst sammenligne resultatet med, at hvis mine tanker, inden jeg startede, var som en rulle tov, meget sammenfiltret og godt strammet til, så har jeg fået løsnet den knude op – fået lært at det ikke nytter at trække som en vanvittig i tilfældige ender.

Jeg har fået vendt en utroligt masse tanker og er blevet hjulpet til at finde svar på en mængde spørgsmål.

Løsninger/svar er ikke blevet serveret, men jeg er blevet hjulpet igennem til at finde svarene i mig selv, i min verden.

Jeg er blevet hjulpet til at sætte ord på tanker, jeg normalt ville parkere ude på et sidespor, og fået lært at det er ok og vigtigt at få dem sagt.

Er alt så, som når bilen har fået sit 25.000 check – alt kører som smurt, og intet larmer?

Nej sådan er det ikke.

Jeg har fået, synes jeg selv, mere indblik i min egen måde at reagere på i forskellige situationer, har fået nogle værktøjer og mål, der gør mit liv mere overskueligt. Opgaverne er ikke blevet enklere, men nogle er bortprioriterede, andre sat i system, og så er jeg ved at lære, at jeg ikke har uanede mængder af ressourcer, samt at der skal arbejdes på det gode liv hele tiden.

Har det så været det hele værd

Absolut  – flere gange har jeg været meget tæt på at falde tilbage til den gamle situation med at ”- jeg ikke har tid til mødet, og jeg kan arbejde mig ud af dette-”, men hver gang er jeg gået styrket fra vore møder. Det at blive mødt, helt fordomsfrit og uden krav, af en meget professionel samtalepartner, der kun vil én ens eget bedste, er svært at sætte ord på. Det styrker  – det er sparring på den mest positive måde og får én til at se muligheder mere en begrænsninger.”

Gunnar Lassen

“Når man bliver ramt af mentalt ustabile ledere sker det næsten altid overraskende. Efter 25 år på jobbet i en offentlig institution, altid med betydelige ledelsesfunktioner, stod jeg en dag fuldstændig uventet overfor en nyansat leder, der fjernede min identitet og selvforståelse på et grundlag, der var hentet ud af den blå luft. Hvordan mennesker reagerer på sådan en situation har man måske læst eller hørt; men hvordan man selv reagerer, har man ingen anelse om, før man står i situationen. I mit tilfælde oplevede jeg en fuldbyrdet (ikke-fysisk) voldtægt og har stået med følelser, som rigtige voldtægtsofre ofte har: skam, skyld og tanker om, at man nok selv har været ude om det. Det er ikke en behagelig situation.
Desværre fik jeg aktiveret Helen lidt senere end jeg burde, idet der gik en tre måneder inden jeg fik skrevet til hende. Den første seance med hende, der varede to timer, medførte en enorm lettelse af det pres jeg var udsat for. Helen formåede, at få mig til at forstå hvilke følelser jeg havde og hvorfor jeg havde dem. Og hun gav mig en række gode råd om hvordan jeg skulle tackle dem rent mentalt. Det var uvurderligt – som i øvrigt en række efterfølgende sessioner var det.
Skulle nogen komme i sammen situation som mig at mennesker, som man har stolet på og været tæt på, vender 180 grader og går direkte til angreb med alle tænkelige midler, så søg psykologisk hjælp fra dag 1. Og jeg kan garantere for, at Helen ikke er noget dårligt valg i den forbindelse.”

Anonym, mandlig topleder

“Jeg opsøgte Helen på baggrund af en anbefaling. Min baggrund for at booke en session var, at jeg trods en del forbedringer forsat ikke havde en sund indstilling til mit arbejde. Gamle vaner og handlemønstre forfulgte mig og skabte bl.a. en høj grad af indre uro, nærmest stresslignende symptomer. Trods mange gode tilbagemeldinger fra tilfredse kunder og samarbejdspartnere, var jeg evigt i tvivl og uden ro. Helen arbejdede struktureret og imødekommende og fik åbnet godt op til de bagvedliggende årsager. Siden har jeg jævnligt brugt to simple mantraer:

”Det er godt nok” og ”Jeg kan og skal ikke det hele” – meget simpelt, meget virksomt. Der er uden tvivl en tid før Helen og en tid efter Helen. 
Tak.”

Kvinde, selvstændig, 44 år.

“Zu meinen Erfahrungen und Empfehlungen bzgl Deines Coachings:

Ich hatte immer den Eindruck, daß Du einen besonders guten Draht ‘nach oben’ hast und immer schnell gespürt hast worauf es an kommt und wo der Knackpunkt bei einem selbst liegt. Du hast mir Dinge in der Weise vermittelt, wie ich sie vertragen konnte, damit etwas anfangen konnte und es umsetzten konnte. Und oftmals habe ich beim späteren Anhören der Kassetten noch vieles mehr zwischen den Zeilen heraus gehört und Botschaften erhalten, die auch später noch ihre Gültigkeit hatten. Außerdem hatte ich nach den Gesprächen das Gefühl voll mit guter und positiver Energie aufgeladen zu sein und wieder mit einem guten Grundvertrauen ausgestattet zu sein. Viele wertvolle und in dem Moment sehr stimmige Botschaften habe ich durch die Arbeit mit Dir erhalten.

Bist Du mal in Mailand oder München? Dann freue ich mich über ein Wiedersehen!!!

Schickst Du mir eine Broschüre?”

Herzliche Grüße

Angelika

Få 10 råd til mere trivsel

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag samtidig mine 10 gode råd til mere trivsel, mening og sammenhæng – sammen med din personlige trivselsstrategi.