Vi har nu har effektiviseret og presset citronen så meget – og så længe – at vi har fået skabt en kæmpe befolkningsgruppe, der har svært ved at finde mening med deres arbejdsliv. Og det bliver vi altså nødt til at tage alvorligt – nu.

623.000 danskere. Så mange har et dårligt mentalt helbred, viser Sundhedsstyrelsens rapport her fra marts i år. Rapporten afslører samtidig, hvordan hver fjerde voksne dansker mener, at deres hverdag er præget af et højt stressniveau.

Tallene taler desværre deres alt for tydelige sprog. Vi er simpelthen nået dertil, hvor det fremherskende vækstparadigme slår voldsomt ud i trivselsmålinger, og hvad vi ser i Sundhedsstyrelsens nye rapport er jo nok desværre kun den lille top af det store isbjerg. Mit bud er, at vi i stigende omfang vil se, hvordan konstant effektivisering og endeløse sparerøvelser er med til at skabe et mismod hos store faggrupper, som ikke etisk og menneskeligt kan leve med følelsen af ikke at kunne gøre det godt nok. De mister ganske enkelt meningen og motivationen, og det rammer psyken hårdt.

Hvis man kigger på tal fra Danmarks statistik, så vidner de også om benhård effektivisering i antallet af varme hænder i den offentlige sektor. Således viser tal for fra Danmarks Statistik, at mens antallet af højtuddannede akademikere i kommunerne er vokset med 6.300, så er antallet generelt faldet med 35.000.  

Man kan frygte for, at indskrænkningen af de fagligheder, der har direkte kontakt med borgerne, har skabt så stort pres på de tilbageværende, at de taber nærværet, det meningsgivende og en stor del af deres faglige stolthed.

Forkert at individualisere problemet
De økonomiske og værdimæssige rammer for den faglige stolthed skal tilbage, såfremt vi skal knække stresskurven. Derfor nytter det ikke noget at individualisere danskerne mistrivsel, som det eksempelvis kommer til udtryk, når man fra politisk side afviser, at de seneste årtiers reformer bærer en del af skylden – men at danskernes dårlige mentale helbred snarere skyldes deres smartphone- og onlinevaner – som det eksempelvis blev antydet af vores nuværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Når man forbinder danskernes stigende stress med deres online vaner, så har man fokus på et symptom, men ikke på det egentlige problem. At vi danskere higer efter at være online 24/7 skyldes et stigende krav om effektivisering og en samfundsstruktur, der kræver af os, at vi er til rådighed hele tiden.

Så det er måden, hvorpå vi har indrettet vores samfund, vi skal kigge på. Der er brug for, at vi begynder at tage de forskellige fagligheders opråb og forskningen på arbejdsmiljøområdet seriøst og får gjort op med effektiviseringshysteriet.

Fra forskningen ved vi bl.a., at vi skaber trivsel ved at tænke i mening, sammenhæng, ved at give plads til autonomi og prioritere medindflydelse og ved at give medarbejderne mulighed for at præstere med deres faglighed. Og vi gør det ikke ved at effektivisere, øge kontrol og overvågning, skære fra og slukke ildebrande på den korte bane. Det er ifølge trivselsforskerne lige præcis det, der skaber mistrivsel.

Vigtigt at fokusere på nærværet
Alt imens der skal lægges politisk pres for at få skabt reformer, der skaber bedre rammer for trivsel, må vi hver især gøre os umage med at søge nærværet – for at skabe en modvægt til effektiviseringskravene og følelsen af ikke at kunne gøre det godt nok.

Selvom det er vanskeligt, er det en rigtig gode idé som fagperson at danne alliancer med sig selv og sine kolleger og sammen insistere på at fokusere på nærværet med borgeren i udøvelsen af kerneydelsen. Og mere end nogensinde før, er det blevet vigtigt, at vi som medarbejdere deler de gode historier med hinanden – historierne om, hvordan vi trods effektiviseringspres hver dag gør en forskel – for patienten på hospitalet, barnet i børnehaven, eleven i skolen, den ældre på plejehjemmet osv.