Snart to år med corona, store omvæltninger og ekstraordinære belastninger har helt naturligt trættet os. Men heldigvis letter corona-tågerne, og vi står nu et sted, hvor vi ved at lytte til vore egne erfaringer, trivselsforskningen og give plads til nærværet, roen, selvmedfølelse, de opbyggende samtaler og de fælles erfaringsudvekslinger kan bane vejen for mere trivsel, mening og større arbejdsglæde.
Tager man turen ind i flere af de nyeste trivselsundersøgelser, er det ikke svært at få øje på den udmattelse, træthed og mistrivsel, mange medarbejdere og ledere oplever i disse tider:
- Hver femte dansker vurderer, at deres mentale helbred blev forværret i 2021
(Kanter Gallup, februar 2022). - Mere end hver anden af Djøfs medlemmer har oplevet fysiske symptomer på stress inden for de seneste to uger (Djøf, oktober 2021).
- Hver fjerde privatansatte leder har følt sig stresset ofte eller hele tiden i løbet af de seneste to uger – hvilket samtidig er en stigning på 40 procent siden coronaens start (Lederne, januar 2022).
Tallene taler deres tydelige sprog, men alligevel skal vi være opmærksomme på, hvordan vi tolker dem. For de vidner ingenlunde om manglende robusthed eller manglende omstillingsparathed hos hverken medarbejdere eller ledere. Slet ikke.
Snarere viser de, som jeg ser det, hvordan vi alle sammen er mennesker af kød og blod, som rent psykologisk og biologisk påvirkes, når forandringerne raser, og uvisheden hersker, som jo i allerhøjeste grad har været tilfældet i coronatiden. Og netop fordi vi er mennesker og ikke maskiner, og heldigvis for det, er det vigtigt at vi anerkender og accepterer udmattelsen og trætheden hos os selv og hinanden, som en helt naturlig og menneskelig reaktion.
Nu er det tid til fokus på trivsel, mening og arbejdsglæde
Men heldigvis er vi nu et sted, hvor corona-tågerne letter, og hvor vi som individer og organisationer derfor kan være nysgerrige på, hvad vi hver især og sammen kan gøre for at rykke os videre og få mere arbejdsglæde ind i hverdagen – og mindre udmattelse, træthed og mistrivsel. Måske ligger der endda heri en masse læring, som kan flytte os store skridt i retningen af det trivselsparadigme, vi som medarbejdere, organisationer, borgere og samfund så akut har brug for, sådan helt generelt, og ikke kun fordi vi nu står i efterdønningerne af en stor pandemi.
Et godt sted at starte er i trivselsforskningen, for hvad er det nu lige, den vil sige, vi som medarbejdere og organisationer skal have størst fokus på?
Noget af det, vi ved fra forskningen, er, at arbejdsglæden og trivslen stiger, når vi som medarbejdere og ledere kan udfolde os i et miljø med plads til humor, latter, anerkendelse og selvmedfølelse. Et miljø, hvor vi har mulighed for at være nysgerrige på det, som giver mening for os, hvor vi kan give, mens vi samtidig vokser af det – og kan være åbne, ærlige og nærværende imens. Hvor vores ord og handlinger ikke bliver mødt med fjendtlighed og kritik (Blackburn, 2019)
Kan vi sætte flueben ved en række af disse faktorer, vil man faktisk kunne måle trivslen helt ned på DNA-niveau, hvor de beskyttende ender af vores kromosomer, de såkaldte telomerer, bliver længere. Det gør så igen, at vi simpelthen lever længere og får færre af de såkaldte civilisationssygdomme.
Og jo længere telomererne er, jo mere er der en tendens til at vores stressniveau sænkes. Samtidig fortæller hjerneforskningen, at vi bl.a. via mindfulness, muligheden for fordybelse, ro og nysgerrighed er med til at opbygge flere neurale netværk i den forreste del af hjernen, præfrontal cortex. Det er den del af hjernen, vi bruger til at planlægge, til at navigere i kompleksitet og som gør os i stand til at observere os selv udefra i bestemte situationer, så vi kan arbejde og kæmpe klogt – uden at blive opslugt, miste overblikket og gå til grunde (Blackburn, 2019).
4 råd til medarbejdere, ledere og organisationer
Ovenstående er selvfølgelig kun et rids i overfladen af alt det spændende, som forskningen viser og som mine foredrag, kurser og bøger dykker meget længere ned i. Det næste springende punkt er selvfølgelig, at trivselsforskningens essenser meget gerne i stigende grad måtte afspejle sig i den måde, vi individuelt og relationelt tænker, agerer og indretter hverdagen på arbejdspladsen.
Som inspiration har jeg samlet 4 opmærksomhedspunkter, der kan være gode at holde for øje lige nu, hvor mange er naturligt post-corona trætte, og hvor der i allerhøjeste grad er brug for fokus på, hvad vi lærte af corona, og hvordan vi kan inkludere denne læring i vores fokus på, hvad der reelt giver mening, hvad der egentlig skaber værdi, og hvorfor høj grad af medarbejderinvolvering nu og frem er nøglen til bæredygtig trivsel og motivation.
1. Vi skal undgå at løbe hurtigere – og i stedet ”kæmpe” klogt og bevidst
Når vi er et sted, hvor vi føler, der ikke er ret meget mere saft i citronen, kan der opstå en naturlig lyst til at flygte. Vi kunne også i stedet vælge at stille skarpt på, hvordan vi kæmper på en mere bevidst måde med trivslen i højsædet. Det indebærer bl.a., at vi hver især som medarbejdere og ledere arbejder med at skabe øget bevidsthed om egen adfærd og egne reaktionsmønstre. Ved at øve sig i at observere sig selv og fra et bevidst sted mærke efter, giver vi, mens vi vokser af det, sørger vi for at anerkende hinanden, være nysgerrige og undrende. Ansvar hedder responsibility på engelsk, hvor en del af betydningen er evnen til at respondere, og det er netop det bevidstgørende ansvar, vi hver især med fordel kan gøre os umage med at tage og udfolde med undren, nysgerrighed og fordomsfrihed på en både individuel såvel som fællesskabende måde.
2. Tredje gear er fint for nu
Ro, nærvær og ”at se hinanden på ny” er noget af det vigtigste, vi kan give hinanden, når vi skal give ekstra plads til trivslen og arbejdsglæden efter en lang periode med ekstraordinære pandemiske belastninger. Derfor er det også vigtigt, at vi i fællesskab og ledelsesmæssigt accepterer, at man fint kan udføre et godt og vigtigt stykke arbejde i 3. gear – for en stund. Vore nervesystemer skal nemlig bruge tilvænningstid til de mange indtryk, der influerer på én, når alle igen er samlet. Når vi sænker tempoet, som ikke nødvendigvis kan sidestilles med at reducere effektiviteten, legaliserer vi også mulighederne for de nærværende godmorgener, grinene ved kaffeautomaten og den spontane anerkendelse. Og det er der bare behov for lige nu.
3. Dyrk de trivselsskabende dialoger
Udenpå ser vi måske nok ens ud, men indeni er mange af os forandrede efter to år med corona. Ud fra et trivselsmæssigt perspektiv er det derfor vigtigt, at vi, ikke mindst lige nu og her, jævnligt tjekker ind hos hinanden og prioriterer de gode, empatiske, rummelige og nærværende dialoger. Både om det som i dag giver os arbejdsglæde, om det vi vokser af, mens vi giver, og om det vi har oplevet og erkendt under coronaen. Hvad har vi savnet? Og hvad har vi været glade for? Hvad gav mening og trivsel? Det sidste indebærer ikke mindst en drøftelse af, om vi som medarbejdere og ledere nødvendigvis skal arbejde på den samme måde som før, og hvordan vi som organisationer mest hensigtsmæssigt rummer forskellighed og giver plads til forskellige interesser og behov.
4. Og lad os samtidig insistere på at lære…af corona!
Corona sprængte rammerne for, hvad vi troede var muligt. Målstyring, dokumentation, stramninger, kontrol og overvågning blev midlertidigt sendt ud på reservebænken, fordi det ellers ganske enkelt ikke var muligt at imødekomme, gribe og opfinde de nye måder at samarbejde og innovere, som fungerede. Hjemmearbejde viste sig at fungere for de fleste. Ledelse blev på mange arbejdspladser mere faciliterende. Der blev skabt rum til medarbejderenes selvorganiserende evner og kreativitet. Lad os sammen ikke bare huske, men insistere på, fortsat at integrere og udbygge dét, der virkede rigtig godt og trivselsopbyggende under corona. Gør vi det, så tror jeg på, at vi kan tage kvantespring på vejen fra vor tids dominerende vækstparadigme til et trivselsparadigme, hvor oplevelsen af mening og arbejdsglæde kan blomstre. I erkendelsen af at trivsel ikke blot får forud for vækst, men faktisk skaber vækst.