Bliv trivselscoach – skab trivsel og mere mening

trivsel8ai

 

BLIV TRIVSELSCOACH – GIV MENS DU VOKSER – OG SKAB TRIVSEL & MERE MENING

Et kursus egnet for ledere og medarbejdere, der gerne vil vide mere om, hvad der skaber trivsel i praksis. Kurset giver dig kendskab til konkrete værktøjer af stor praktisk nytteværdi ift. reduktion af sygefravær, sundere psykisk arbejdsmiljø, øget arbejdsglæde, motivation og en god livskvalitet i det hele taget.


Som deltager får du:

  • Et efteruddannelsesforløb med et helhedsperspektiv.
  • Et trivselsfremmende udviklingsforløb.
  • Viden og værktøjer til at skabe trivsel og glæde – personligt og i organisationer – i bevægelsen fra vækst- til trivselsparadigmet.
  • Praktisk og teoretisk indsigt i hvordan du helt lavpraktisk kan anvende både yoga og mindfulness meditation til at skabe trivsel og øget livskvalitet privat og på din arbejdsplads.

OBS: Kurset inddrager den nyeste forskning og praksiserfaring om, hvad der skaber et opbyggende psykisk arbejdsmiljø, mere mening, trivsel, arbejdsglæde, innovation og dermed bæredygtig udvikling og økonomisk vækst for mennesker og organisationer. Du kan læse uddybende om forløbets moduler her: Trivselscoach® forløb, Indhold


Det praktiske:

Underviser: Psykolog, cand. psych, trivselsekspert og forfatter, Helen Eriksen.                                              

Kursuspris: 20.625,00 kr. inkl. moms, kost, logi og undervisning.  Mulighed for afdragsordning, send mig en mail.

Sted: Ebeltoft, se nedenstående.

Varighed: 3 weekender i 2018. 

  • 10. – 12. august
  • 14. – 16. september
  • 02. – 04. november
  • Start fredag aften kl. 19.30 og afslutning søndag kl. 15.30.

Tilmelding: Du kan tilmelde dig via dette linket her 

Du kan også tilmelde dig ved at indbetale depositum  på 4.500 kr. til kontonummer: 5072-0001095698. Husk at oplyse kursustitel og efterfølgende at sende en mail til message@going-beyond.dk med dine kontaktdata. Din tilmelding er sikret og registreres ved indbetaling af depositum eller det fulde kursusbeløb. Herefter modtager du kvittering, kursusbekræftelse, kursusdetaljer mm. på mail. Restbeløb indbetales senest 30. maj. Ved framelding indtil 30. maj tilbagebetales 85% af indbetalt beløb, herefter fortabes det, eller det kan overføres (minus de 15%) til et andet af Helen’s kurser. Ved overtegning skrives du på venteliste og får besked om dette.

Andet praktisk: Der er på dette års kurser plads til 8 personer på hvert af kurserne. Så tilmelding er efter først il mølle princippet.

Adresse: I år foregår de i nogle skønne sommerhuse lidt udenfor Ebeltoft, skønt beliggende liiige ud til havet, i første række – et stenkast fra stranden. Man falder simpelthen i søvn til lyden af havet. 

Transport: fra Aarhus Busstation tager det 1 time og 25 minutter og det er bus nummer 123, du skal holde øje med. Turens koster 90 kr.

Bussen kører fra Aarhus busstation hver time om lørdagen 25 minutter over. Den går retur kl. 00.55 hver time på hverdage. 

https://www.midttrafik.dk/media/7489/123øs_helår_k17.pdf

Vi henter ved endestationen, der er efter Ebeltoft C. send en sms om din ankomsttid, gerne den med afgang 15.25, og ankomst 16.42.

Kører fra Aarhus busstation hver time om lørdagen 25 minutter over.

 


Referencer:

Vi mæskede os i mening fra morgen til aften!

Hvis du som coach bare trænger til at få en ordentlig vitaminindsprøjtning, få fyldt din værktøjskasse og blive opdateret på nyeste viden omkring, hvad paradigmeskift gør ved os – så skal du bare afsted på Helen’s trivselscoach-forløb!

Har du tillige læst Helens bøger, og bare synes at de ”rammer hovedet på sømmet” og finder dem både lette at læse, omsætte og underholdende – så bliver du i hvert fald ikke skuffet, når du deltager på dette forløb!

Indholdet i de tre intense weekender er nemlig i fuld overensstemmelse med indholdet i bøgerne, og dermed også med hele Helens måde at være på. Hun ikke blot mener det, hun siger og skriver – hun lever det også ud! Helen er på den måde et meget autentisk og ikke mindst ambitiøst menneske, som ikke går på kompromis med hverken kvaliteten i indholdet eller rammerne.

Når man nu ved, at coachens vigtigste værktøj, er coachen selv, så får man virkelig serviceret og kigget sit værktøj godt efter i sømmene under dette forløb! Lige så selvfølgeligt som man får sendt sin bil til service og syn efter et antal kørte km og år, og her får tjekket om motoren nu kører, som den skal, får det optimale brændstof, om pærerne i lygterne nu fungerer og giver korrekt lys/signal, om bremserne virker, og om dækkene nu også er af en sådan beskaffenhed, at de kan stå fast i al slags vejr – i det hele taget om bilen nu også er forsvarlig at transportere sig selv og andre i – lige så selvfølgeligt bør man som coach sende sig selv på trivselscoach-efteruddannelsen. Helen’s trivselscoach-forløb er for coachen, hvad en service og efterfølgende syn er for en bil. Jeg følte mig i hvert fald vældig godt og sikkert kørende efter endt forløb.

NB: Derudover gør det jo ikke spor, at Helen er en blændende formidler og et skønt og generøst menneske at være sammen med.

De bedste og varmeste anbefalinger

Karin Schwartz, Fritidskoordinator, SSP og Forebyggelse, Esbjerg Kommune, Coach for kommunalt ansatte, Esbjerg Kommune

 ___ 

“Kære Helen
Jeg vil gerne takke dig for en fantastisk uddannelse.

Jeg deltog i foråret 2016 i din: Trivselscoach uddannelse.
Jeg havde 3 forrygende weekender på dit fantastiske kursus sted tæt ved Bogense. Jeg har gennem mange år som uddannelseskonsulent og leder deltaget i rigtig mange kurser. Men jeg må indrømme, at dit kursus er det bedste, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at deltage på. Jeg tog hjem fra kurset rigere, end jeg på nogen måde havde drømt om.

Hvad gjorde så kurset så godt.

• Helen Eriksen er en fantastisk formidler, et insprirerende og dejligt menneske at være sammen med.

• Det lille intime hold gør, at man får optimale muligheder for at suge viden til sig og deltage aktivt i undervisningen.

• Helen formår meget hurtigt at skabe en fantastisk stemning af samhørighed på holdet. Det nyder man godt af under hele forløbet. Både i de faglige diskussioner, I videndelingen og det gjorde, at vi bare havde det sjovt sammen.

• Det faglige niveau er højt, men bliver formidlet på en måde så man bare tager det til sig. Undervisningen veksler mellem teori og praksis på en rigtig god måde.

• Jeg har fået rigtig gode redskaber med hjem til at arbejde med både min egen trivsel og andres (medarbejdere eller kollegaer).

• Jeg stiftede bekendtskab med en række for mig helt nye elementer: Yoga, meditation, mindfullness, vegetarisk mad. Alle 4 emner, der ikke lige lå til højrebenet for mig. Men jeg er så glad for have fået åbnet øjnene for disse ting og bruger dem faktisk alle sammen i min dagligdag nu.

• De fysiske rammer på det fantastiske kursussted er “Lise for sjælen” Forplejningen var fantastisk. Og det kommer fra en, der ville have forsvoret at skulle sige det om vegetarmad

Jeg kan kun på det varmeste anbefale dette kursus og kan konstatere, at det også ER FOR MÆND.”

Frank Ilsø Christensen, Virksomhedskonsulent ved Aarhus Kommune

___

“I foråret 2016, var jeg så privilegeret, at jeg fik lov til at få uddannelsen som trivselscoach hos Helen Eriksen.

Jeg arbejder til dagligt som uddannelseskonsulent hos 3F i Holstebro og synes jeg havde brug for at ”få ny ilt til hjernen”. Helen havde jeg hørt ved flere foredrag og havde også læst hendes bøger. Jeg har hørt utallige foredrag om, trivsel, arbejdsglæde, stress mv. Det har været godt, god underholdning og det var så det.

Med Helen var det helt anderledes og det jeg virkelig faldt for og som virkelig bed sig fast, var blandingen af teori og praksis. Alle udsagn har faktisk rod i forskning og dette suppleret med de mange års erfaring Helen har indenfor området, gik rent ind hos mig. De tre weekender som uddannelsen varede, står for mig som noget af det mest givende jeg har været med til. Stedet, stemningen, maden og energien er helt fantastisk. Og så er Helen en gudsbenådet underviser/formidler.

Men det allerbedste var selvfølgelig alt den viden som jeg fik. Formen med en blanding af oplæg og afprøvning i praksis var super. Ligeså var det af stor værdi, at vi var et lille hold, så der var plads og rum til alle. Det har virkelig været noget jeg kunne bruge både i mit arbejde, men også personligt. At jeg så samtidig fik kendskab til yoga var en ekstra gevinst. Krop og sjæl hænger sammen – sådan er det bare.”

Anni Svinth, Uddannelseskonsulent 3F Holstebro

___

“Juni 2016 afsluttede jeg uddannelsen som Trivsels Coach fra

The Eriksen Institute – et forløb jeg I den grad kan anbefale uanset hvor erfaren man må føle sig udi de områder og begreber som der arbejdes med – mit udbytte var at nye tanker blev sat I gang, fik et nyt “kik” på organisationer, mennesker, trivsel og stress som jo er hoved ingredienserne i forløbet.- og ikke mindst fik jeg kikket mig selv efter I sømmene…..

Undervisningsformen med Helen ved roret gjorde at jeg ikke et øjeblik tvivlede på om jeg havde investeret rigtigt – en så inspirerende underviser der kan fylde rummet og samtidig give plads til deltagerne, diskussioner, tanker og fordybelse skal man lede længe efter.

Personligt var det lige den rette “medicin” på rette tid for en rimelig erfaren selvstændig konsulent – satte godt skub I eget personlige arbejde såvel som udadvendt mod mine kunder.

Skulle du trænger til en lignende “medicin” så er det denne TrivselsCoach uddannelse du skal vælge. –fordi den ligner ikke alle de andre…..”

Hannebritt AbrahamsenHBA Development,Cand.psych.Aut, Erhvervspsykolog, TrivselsCoach


Trivselscoach® forløbets forskellige indholdsmæssige moduler:

Paradigmeskiftet fra et vækstparadigme til et trivselsparadigme
Trivselscoach® forløbet er bygget op i moduler, hvor vi først rammesætter, hvad det er for et paradigmeskift, vi befinder os i. Vi befinder os I bevægelsen fra et vækstparadigme til et trivselsparadigme. Vi kigger nærmere på, hvad det indebærer af udfordringer for vores samfund, for livs- og arbejdsvilkår, for os som individer og organisationer, for vores helbred og livskvalitet, for vore kroppe, psyker, hjerner, nervesystemer, vore relationer, vores arbejdsmiljø og vores trivsel. Og fordi forløbet i sin gennemgang af stof i teori og praksis har fokus på, hvad der skaber trivsel og et opbyggende arbejdsmiljø, vil det også være en naturlig del af denne rammesætning.

Forandringspsykologi, trivselspsykologi, motivationspsykologi
Så I forhold til netop at blive mere bevidste om, hvad der skaber trivsel og et opbyggende, energigivende arbejdsmiljø, fremfor hvordan vi undgår sygefravær, får vi I dette modul indsigt i, hvad forskellige forskningsmæssige discipliner og erfaringsmæssig praksis kan fortælle os om netop det. Vi bliver inspireret i vores lederarbejde fra forskellige vinkler i moderne forskning indenfor forandringspsykologien, motivationspsykologien, trivselspsykologien.

Relationer, gruppedynamik og evolutionspsykologi
Hvad er psykologien og neurologien bag vore grundlæggende relationelle dynamikker? Hvordan kan vi, individuelt og relationelt, blive bedre til at afkode, aflæse og øge vores bevidsthed omkring de ubevidste og styrende dynamikker? Og hvordan kan vi bruge denne viden og inspiration til proaktivt at skabe trivsel, glæde og et kattens godt arbejdsmiljø?

Stress – årsager, forebyggelses- og helingsmuligheder
Modulet handler om tilstanden stress set i en paradigmeskiftnings kontekst. Hvad handler stress egentlig om, hvordan ser de bæredygtige løsninger ud for både individ, organisation og samfund. Giver det mening at fortsætte med de hidtidige løsninger, som vi kender dem, eller handler det om, at tiden er inde til at finde løsningerne til stressforebyggelse og stresshåndtering, som de findes i et trivselsparadigme? Vi kommer detaljeret ind på årsager til stress, tilstande af stress med deres symptombillede og løsningerne til både forebyggelse og håndtering af stress og udbrændthed.

Resiliens, robusthed, biokemi, ernæring, livsstil, glæde
Kæden er aldrig stærkere end det svageste led. Og som regel er vi gode til at hjælpe de andre og kære om dem, sikre os at vore medarbejdere og vores familie har det godt. Ofte kan vi have en tendens til at glemme os selv. Men som sikkerhedsanvisningerne siger på flyene inden afgang: Skulle ilttrykket I kabinen falde, så er det vigtigt, at vi tager iltmasken på os selv først, og derefter hjælper de andre. Fordi ellers kan det være, at vi hverken kan hjælpe os selv eller dem. Vækstparadigmet med sine økonomiske modeller for konstant vækst, profitmaksimering, højere, hurtigere og længere går imod, både hvad naturens økosystemer kan fortælle os har skabt bæredygtig udvikling i årtusinder, og det går imod vore egne biokemiske, neurologiske, fysiologiske strukturer.
Modulet her fortæller os i detaljen og med et glimt I øjet, hvordan vi kan skabe mere resiliens, robusthed, øget trivsel og livskvalitet ved at kombinere viden om hjernens funktioner, psykens dynamikker og ernæringens og motionens indflydelse.

Forandringspsykologi, trivsel og ubevidste grundantagelser
Vores egen og den relationelle trivsel beror i høj grad på, hvordan vi ser tingene, og måderne, hvorpå vi tager dem på. Og da en meget stor del af vores individuelle og gruppedynamiske adfærd er ubevidst, og styres af gamle ubevidste grundantagelser, er det vitalt for et opbyggende arbejdsmiljø at blive stadigt mere bevidst om egne og organisationens grundlæggende antagelser.

De er nemlig meget ofte store snublesten og innovations- og trivselsdræbere. Ikke fordi vi ikke vil forandringen, men fordi vi ikke er bevidste om, hvad vi har gang i. Vore psykiske arbejdsmiljø er ofte præget af, at vi individuelt og kollektivt lader os massivt styre af de gamle illusoriske grundantagelser, der lader os tro, andre kan lide os mindre, såfremt vi melder noget ud, som flertallet ikke vil synes om, at vi muligvis bliver ekskluderede, marginaliserede, lukket ude, mister status I gruppen. Når vi bliver mere bevidste om tingenes sammenhæng og vores egen rolle I dem, kan vi på en helt anden måde begynde at være bevidst medskabende udfra et trivselsperspektiv. Det er frisættende, indefra motiverende og energigivende, og så skaber det bæredygtig trivsel. En trivsel, der kan bære sig oppe, fordi vi stadigt mere begynder at blive bevidste om, hvad vi har gang i. Vi bliver indefra motiveret til at være ansvarlige, til at tage ansvar for os selv og hinanden.

Den hele hjerne – de mange intelligenser, læring og trivsel
“Hvis man beder en fisk om at klatre op I et træ, vil den for altid tro, at den er håbløst fortabt dum” (Albert Einstein). Beder man den om at svømme i noget vand, vil den få totaloplevelsen af mestring. Den vil have det som fisk i vandet, hvilket er en anden måde at sige, at man trives på. Hvordan kan vi som ledere og medarbejdere bruge viden om de mange intelligenser til at skabe et arbejdsmiljø, hvor flere har oplevelsen af at mestre mere og dermed af selvhjulpent og indefra motiveret at trives?

Frugtræ-strategien: GIV mens du vokser og fremtidens ledelsesparadigme.
I dette modul beskæftiger vi os med, hvordan vi i teori og praksis kan lære bæredygtig ledelse af kroppen og naturen og i daglig praksis skabe trivsel og mere mening. I paradigmeskiftet fra et vækstparadigme til et trivselsparadigme kan vi lade os inspirere af, hvordan kroppen og naturen i årtusinder har overlevet og tilpasset sig, i deres måder at kommunikere, samarbejde, videndele og informere på. Vi får skelsættende viden om, hvordan disse to levende systemer har organiseret og forholdt sig, så det i organisationen kan aflæses som overskud, udbredt tillid, trivselsskabende kommunikation og videndelig, selvansvar og medskabelse, glimt i øjnene på ledere og medarbejdere.

Mindfulness, bevægelse/yoga, øget kropsbevidsthed
Vi har ofte de nødvendige redskaber og evner til at skabe bæredygtig ledelse og trivsel lige ved hånden. Vi får bare ikke altid øje på dem, fordi vi lever i en kultur, der mere har praksis for en udadgående eksekverende måde at skabe identitet og mening på end en indadgående, reflekterende, vegeterende, meditativ praksis.

I vores kultur er det nemmere for os at forstå, at det gælder om at komme først i mål, springe højest eller længst, og så har man vundet, end at vende blikket indad og overvinde sig selv ved at møde og lære sig selv og sine forskellige sider at kende, observere dem, for derefter at acceptere dem fordomsfrit uden at dømme og vurdere.

I modulet lærer vi, hvordan vi kan styrke vores nervesystem og vores robusthed ved at praktisere mindfulness, og hvordan vi kan integrere enkle mindfulness og yoga øvelser i en daglig arbejdsdag og også på den måde skabe fundamentet for et opbyggende psykisk arbejdsmiljø, og et liv med god livskvalitet i det hele taget.

Ved brug af denne side accepterer du brug af cookies. mere information

Ved brug af denne side accepterer du brug af cookies.

Luk