Januar er en oplagt tid til refleksioner over året, der er gået og de 365 dage, som det nye år byder på.

Så jeg har besluttet at begynde året med at dele nogle af mine største ønsker og forhåbninger for det nye år med dig. Og de ønsker og forhåbninger rummer klange af både dur og mol.

Kort og godt, så har jeg, hvad angår det nye år, en forhåbning og et ønske om, at politikere og beslutningstagere begynder at lytte meget mere til vort lands borgere og deres fagprofessionalisme, når de ytrer sig i samfundsdebatten. Mange af disse fagprofessionelle stemmer forsøger nemlig at råbe politikerne op med argumenter, der kalder på og inkluderer essenserne af, hvad blandt andet trivselsforskningen i rigt mål ville kunne bidrage med i forhold til af øget trivsel på vore arbejdspladser.

Derfor er et andet af mine ønsker, at vi må blive bedre til at integrere essenserne af trivselsforskningen i vores daglige arbejde. Så vi med dem i ryggen, som en trivselsopbyggende medvind, kan begynde at give tidens dominerende økonomiske vækstparadigme et kvalificeret modspil. Et modspil, der handler om et bevidst overblik over, hvorfor stadigt stigende dokumentations-, målstyrings- og effektiveringskrav, kombineret med øget kontrol og overvågning virker stærkt demotiverende og trivselsreducerende på både ledere og medarbejdere og i rask fart sender det meningsgivende i landflygtighed. Vi har behov for i stærk praksis at integrere viden om, hvad vi reelt i en arbejdsmæssig sammenhæng kan gøre for at skabe og bevare trivsel både på kort og langt sigt.

Det forekommer mig, at tiden mere end nogensinde før er inde til, at vi som samfund indser, hvordan vi har effektiviseret og dehumaniseret vores organisationer, virksomheder og medarbejdere i en sådan grad, at vi i dag står tilbage med en stor arbejdsstyrke, som har svært ved at finde mening, sammenhæng og arbejdsglæde.

For nylig sad jeg og kiggede på de aktuelle og ikke ligefrem opmuntrende (mis)trivselstal, som blot udgør endnu et vidnesbyrd om, hvordan et altoverskyggende vækstparadigme skaber stigende mismod på snart sagt alle niveauer. Her er nogle af tallene fra de seneste måneders undersøgelse, som jeg har bemærket:

• Fire ud af 10 mener, at arbejdspresset er for stort ofte eller hele tiden (Epinion for HK Privat).
• Kun hver fjerde leder føler sig klædt godt på til at hjælpe en medarbejder, som er stresset (Userneeds).
• Næsten halvdelen af alle stressramte FOA-medlemmer mener, at det er skamfuldt at sygemelde sig (FOA).
• Godt hver femte leder mener ikke, at de får den støtte oppefra, som de har brug for (FTF).
• Og så er antallet af ’varme hænder’ i det offentlige styrtdykket: For mens antallet af højtuddannede akademikere i kommunerne er vokset med 6.300 på blot seks år, er antallet af ansatte generelt falder med 35.000 (Danmarks Statistik, 2017).

Lad os bruge den forskningsbaserede viden til at øge trivslen
Men det skal ikke være dystert det hele, for heldigvis ser vi i disse tider flere og flere toneangivende røster, som melder sig på banen og ind i kampen for transformationen over til dét trivselsparadigme, jeg selv har kæmpet for i mere end 20 år. Et godt eksempel så vi for ikke så længe siden, hvor 336 førerende trivselsforskere i et åbent brev til en række internationale medier opfordrede til et opgør med den konstante higen efter vækst og profit.

Når nu forskningen på området er så entydig, og når nu flere og flere førende eksperter siger stop til grundidéen om evig vækst som det dominerede succesparameter, ja så har vi som samfund og fra politisk side også det ansvar at tænke i nye modeller.

Fra trivselsforskningen ved vi bl.a., at vi skaber trivsel, når vi tillader vores medarbejdere at tænke i mening og sammenhæng, når vi giver dem plads til medindflydelse og selvtilrettelæggelse, og når vi reducerer kontrol, overvågning og den kortsigtsigtede higen efter vækst.

Jeg mener simpelthen, at vi som samfund sidder fast i hamsterhjulet, hvor vækst og profit kommer før trivsel, fordi vi har en grundantagelse om, at vores nuværende økonomiske model er den eneste gangbare.

Hvorfor ikke bruge det nye år på at bryde med vanetænkningen og spørge os selv, om der kunne være en anden vej?

Fælles fokus på mere trivsel
Måske tiden i den grad er inde til at vende spørgsmålet fra, hvordan vi kan effektivisere mest muligt, til, hvordan vi kan skabe mest muligt trivsel. 

Det fokus vil jeg også gerne opfordre vore politikere til at beskæftige sig med, da vi ikke vedblivende kun kan håbe på, at landets politiske beslutningstagere tager deres ansvar for et lands trivsels alvorligt, men simpelthen må kræve det af dem, da borgeres mistrivsel både menneskeligt og økonomisk er en dyr affære for et land.

Så ja, det bekymrer mig, når politikerne nægter at tage et ansvar. Når de tænker mere på at fastholde deres taburet end på at få igangsat det langvarige og bæredygtige opgør med effektiviserings- og bureaukratiseringstyraniet, som ville kunne begynde at skabe en virkelighed, hvor vores ledere kunne lede på måder, der igen giver medarbejderne mulighed for at styrke kerneydelserne ved at bruge deres tid på udfoldelse af faglighed. Så vores syge og ældre får den omsorg, de skal have, studerende får den nødvendige undervisning, og så fremtidens borgere og beslutningstagere – børnene – får opnormeret det pædagogiske personale, der skal skabe grundlaget for deres udvikling og trivsel.

Og alt imens vi fortsat prøver at få politikerne til at vågne op, er det vigtigt, at vi, med de nuværende vilkår, rammer og strukturer vi nu har i vores organisationer og på vores arbejdspladser, gør alt det, vi overhovedet kan og magter, for at skabe en arbejdshverdag præget af værdier og samarbejdsmåder, der bedst muligt bevarer og fremmer trivslen.

Måske det også derfor kunne være en god idé udfordre måden, vi hidtil har tænkt lederskab og følgeskab på, så vi alle sammen rykker endnu mere sammen i bussen og lokalt tager ansvar for at skabe de bedst tænkelige rammer for mere mening, sammenhæng og trivsel, netop hvor vi er. Og mange gange er det de ”små” ting, der gør den store forskel. Nærværet i samtalen, at man lige tager sig tid til at lytte, de gamle dyder som at holde sine aftaler, og at vi bevidst holder fokus på ordentlighed og på hver især at bidrage opbyggende til at vore omgivelser er menneskelige.

Jeg foreslår, at vi i det nye år insisterer på menneskelighed i vore samarbejdsrelationer, intet mindre.
At vi giver os selv og hinanden mulighed for at give, mens vi vokser af det.

Målet må være frit flydende trivsel til alle.

Godt nytår!

Kærlige hilsner
Helen

Trivsel i praksis – vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om, hvad der skaber trivsel i praksis, afholder jeg igen i år, her i foråret med start sidst i marts, min Trivselscoach-uddannelse for ledere, organisationskonsulenter, TR og mennesker, der generelt er interesseret i at skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø. Uddannelsen, som forløber over tre weekender, giver dig viden om den nyeste forskning på de forskellige trivselsrelaterede områder og kendskab til konkrete værktøjer af stor praktisk nytteværdi ift. reduktion af sygefravær, sundere psykisk arbejdsmiljø, øget arbejdsglæde, motivation og en god livskvalitet i det hele taget.

Du kan læse mere om uddannelsen her.

Den udbydes også til efteråret for anden gang i Schweiz, på tysk med engelsk oversættelse.