Trivselscoach®-forløbets indholdsmæssige moduler:
Copyright: Erhvervspsykolog Helen Eriksen
Paradigmeskiftet fra et vækstparadigme til et trivselsparadigme
Trivselscoach®-forløbet er bygget op i moduler, hvor vi først rammesætter, hvad det er for et paradigmeskift, vi befinder os i. Vi befinder os i bevægelsen fra et vækstparadigme til et trivselsparadigme. Vi kigger nærmere på, hvad det indebærer af udfordringer for vores samfund, for livs- og arbejdsvilkår, for os som individer og organisationer, for vores helbred og livskvalitet, for vore kroppe, psyker, hjerner og nervesystemer, vore relationer, vores arbejdsmiljø og vores trivsel. Og fordi forløbet i sin gennemgang af stof i teori og praksis har fokus på, hvad der skaber trivsel og et opbyggende arbejdsmiljø, vil det også være en naturlig del af denne rammesætning.
Forandringspsykologi, trivselspsykologi, motivationspsykologi
I forhold til netop at blive mere bevidste om, hvad der skaber trivsel og et opbyggende, energigivende arbejdsmiljø, frem for hvordan vi undgår sygefravær, får vi i dette modul indsigt i, hvad forskellige forskningsmæssige discipliner og erfaringsmæssig praksis kan fortælle os om netop det. Vi bliver inspireret i vores lederarbejde fra forskellige vinkler i moderne forskning inden for forandringspsykologi, motivationspsykologi og trivselspsykologi.
Relationer, gruppedynamik og evolutionspsykologi
Hvad er psykologien og neurologien bag vore grundlæggende relationelle dynamikker? Hvordan kan vi, individuelt og relationelt, blive bedre til at afkode, aflæse og øge vores bevidsthed om de ubevidste og styrende dynamikker? Og hvordan kan vi bruge denne viden og inspiration til proaktivt at skabe trivsel, glæde og et kattens godt arbejdsmiljø?
Stress – årsager samt forebyggelses- og helingsmuligheder
Modulet handler om tilstanden stress set i en paradigmeskift-kontekst. Hvad handler stress egentlig om, og hvordan ser de bæredygtige løsninger ud for individ, organisation og samfund? Giver det mening at fortsætte med de hidtidige løsninger, som vi kender dem, eller er tiden inde til at finde de løsninger til stressforebyggelse og stresshåndtering, som findes i et trivselsparadigme? Vi kommer detaljeret ind på årsager til stress, tilstande af stress med deres symptombillede og løsningerne til både at forebygge og håndtere stress og udbrændthed.
Resiliens, robusthed, biokemi, ernæring, livsstil, glæde
Kæden er aldrig stærkere end det svageste led. Og som regel er vi gode til at hjælpe andre og kere os om dem, og til at sikre, at vore medarbejdere og vores familie har det godt. Ofte kan vi have en tendens til at glemme os selv. Men som sikkerhedsanvisningerne siger på flyet inden afgang: Skulle lufttrykket I kabinen falde, er det vigtigt, at man først tager sin egen iltmaske på og først derefter hjælper andre. Ellers kan det være, at vi hverken kan hjælpe os selv eller andre. Vækstparadigmet, med sine økonomiske modeller for konstant vækst, profitmaksimering, højere, hurtigere og længere, strider imod både, hvad naturens økosystemer kan fortælle os har skabt bæredygtig udvikling i årtusinder, og vore egne biokemiske, neurologiske, fysiologiske strukturer.
Dette modul fortæller os i detaljer og med et glimt i øjet, hvordan vi kan skabe mere resiliens, robusthed, øget trivsel og livskvalitet ved at kombinere viden om hjernens funktioner, psykens dynamikker og ernæringens og motionens indflydelse.
Forandringspsykologi, trivsel og ubevidste grundantagelser
Vores egen og den relationelle trivsel beror i høj grad på, hvordan vi ser tingene, og hvordan vi tager dem. Da en meget stor del af vores individuelle og gruppedynamiske adfærd er ubevidst og styres af gamle ubevidste grundantagelser, er det vitalt for et opbyggende arbejdsmiljø, at vi bliver stadigt mere bevidste om vore egne og organisationens grundlæggende antagelser.
De er nemlig meget ofte store snublesten og innovations- og trivselsdræbere. Ikke fordi vi ikke vil forandringen, men fordi vi ikke er bevidste om, hvad vi har gang i. Vores psykiske arbejdsmiljø er ofte præget af, at vi individuelt og kollektivt lader os styre af de gamle illusoriske grundantagelser, der lader os tro, at andre vil synes dårligere om os, såfremt vi melder noget ud, som flertallet ikke synes om, og at vi derfor bliver ekskluderede, marginaliserede, lukket ude, mister status i gruppen. Når vi bliver mere bevidste om tingenes sammenhæng og vores egen rolle i dem, kan vi på en helt anden måde begynde at være bevidst medskabende ud fra et trivselsperspektiv. Det er frisættende, motiverende indefra og energigivende, og så skaber det bæredygtig trivsel. En trivsel, der kan bære sig oppe, fordi vi begynder at blive stadigt mere bevidste om, hvad vi har gang i. Vi bliver indefra motiveret til at tage ansvar for os selv og hinanden.
Hjernen i et innovations- og trivselsparadigmeperspektiv
Hvad fortæller neurovidenskaben og moderne forskning os om hjernen og om, hvad der skaber bæredygtig trivsel, selvinnovation, kulturinnovation – og det modsatte? Og var det muligvis en idé at tage omhyggeligt hånd om vores psykiske og fysiske hjernesundhed, mens vi stadig har den? Og hvordan gør vi individuelt og relationelt det?
Den hele hjerne – de mange intelligenser, læring og trivsel
“Hvis man beder en fisk om at klatre op i et træ, vil den for altid tro, at den er håbløst dum” (Albert Einstein). Beder man den om at svømme i stedet, vil den få en totaloplevelse af mestring. Den vil have det som en fisk i vandet, hvilket er en anden måde at sige, at man trives, på. Hvordan kan vi som ledere og medarbejdere bruge viden om de mange intelligenser til at skabe et arbejdsmiljø, hvor flere har oplevelsen af at mestre mere og dermed af selvhjulpent og motiveret indefra at trives?
Frugttræ-strategien: GIV, mens du vokser, og fremtidens ledelsesparadigme
I dette modul beskæftiger vi os med, hvordan vi i teori og praksis kan lære bæredygtig ledelse af kroppen og naturen og i daglig praksis skabe trivsel og mere mening. I paradigmeskiftet fra et vækstparadigme til et trivselsparadigme kan vi lade os inspirere af, hvordan kroppen og naturen i årtusinder har overlevet og tilpasset sig i den måde de kommunikerer, samarbejder, videndeler og informerer på. Vi får skelsættende viden om, hvordan disse to levende systemer har organiseret og forholdt sig, så det i organisationen kan aflæses som overskud, udbredt tillid, trivselsskabende kommunikation og videndeling, selvansvar og medskabelse og et glimt i øjet hos ledere og medarbejdere.
Mindfulness, bevægelse/yoga, øget kropsbevidsthed
Vi har ofte de nødvendige redskaber og evner til at skabe bæredygtig ledelse og trivsel lige ved hånden. Vi får bare ikke altid øje på dem, fordi vi lever i en kultur, der er mere tilbøjelig til at praktisere en udadgående eksekverende måde at skabe identitet og mening på end en indadgående, reflekterende, vegeterende, meditativ måde.
I vores kultur er det nemmere for os at forstå, at det gælder om at komme først i mål, springe højest eller længst, og så har man vundet, end at vende blikket indad og overvinde sig selv ved at møde og lære sig selv og sine forskellige sider at kende, at observere dem for derefter at acceptere dem fordomsfrit uden at dømme og vurdere.
I modulet lærer vi, hvordan vi kan styrke vores nervesystem og vores robusthed ved at praktisere mindfulness, og hvordan vi kan integrere enkle mindfulness- og yoga-øvelser i en daglig arbejdsdag og også på den måde skabe fundamentet for et opbyggende psykisk arbejdsmiljø og et liv med god livskvalitet i det hele taget.
www.heleneriksen.dk