Coronakrisen har revet os ud af hverdagen, som den var engang, og midt i frustrationerne og afsavnene har krisen for mange været med til at skabe en søgen efter dét, der egentlig gør os glade og giver os mening. Der er opstået nye erkendelser, erfaringer, prioriteter og drømme, som vi nu skal gå i dialog om og bruge aktivt som en ressource, når vi som ledere og medarbejdere i fællesskab skal skabe mening, motivation og trivsel i den nye arbejdshverdag, som venter lige rundt om hjørnet på den anden side af coronaen.
Fra forskningen ved vi, at vi mennesker er kognitivt tilpasningsdygtige. Vi er generelt hurtige til at vænne os til noget nyt. Derfor kunne man måske også tro, at overgangen tilbage til hverdagen efter corona bliver ganske ligetil, hvis vi ellers får lidt tid til at komme ind i rutinerne og arbejdsgangene, som vi kendte dem fra før første nedlukning sidste år.
Men det tror jeg ikke er tilfældet, og det er der flere grunde til:
For det første skal vi være opmærksomme på, at det i vid udstrækning er mentalt udmattede medarbejdere og ledere, som nu vender tilbage til arbejdspladsen. Det alene gør det vigtigt med en overgang, hvor der er meget mere fokus på trivsel end på effektivitet – hvor vi ledelsesmæssigt skal erkende, at det primære fokus ikke skal være at komme hurtigst muligt op i øverste gear og at indhente det forsømte, selvom det måske føles tillokkende. Center For Ledelse (CfL) har for nyligt offentliggjort en stor undersøgelse, som netop dokumenterer, hvordan trivselsniveauet både hos de danske medarbejdere og ledere har været nedadgående under coronaen*.
For det andet mener jeg, at vi undervurderer den eksistentielle forandring, coronaen har skabt i mange af os, hvis vi tror på, at vi blot kan genoptage alt som før. Når vi bliver revet ud af det vante, sker der noget med os som mennesker. Det seneste år har jeg talt med mange ledere og medarbejdere, som har oplevet, hvordan de under coronaen har fået nye erkendelser, nye prioriteter, nye ønsker og nye drømme både for deres arbejds- og privatliv. Læg hertil, hvordan coronaen for mange har givet en større bevidsthed om egen dødelighed, som igen giver et både bevidst og ubevidst afsæt for selvrefleksion, selvudvikling og justering af ens værdigrundlag.
Brug for trivselsskabende dialoger om mening og formål
Uden på ser vi måske nok ens ud, men indeni er vi forandrede efter et langt år med corona, og det er vi nødt til at have den dybeste respekt for – ikke mindst ledelsesmæssigt, hvor det måske allervigtigste lige nu er, at vi forholder os empatisk og oprigtigt nysgerrige på de medarbejdere, som kommer tilbage.
Det er tid til de trivselsskabende dialoger om:
- Hvad der fungerede godt under coronaen?
- Hvad der skabte trivsel? Motivation? Og hvad der ikke gjorde?
- Hvad vi har savnet?
- Hvad vi har opdaget?
- Hvad af dét, vi plejede at gøre, vi med fordel kan lægge bag os eller gøre mindre af i fremtiden?
Der er med andre ord mange ting – også af eksistentiel karakter – man som arbejdsplads skal samle op på nu, og det kan vi kun gøre med et stort fokus på trivsel, mening og formål.
Hvis ikke vi formår at tage de trivselsskabende dialoger, og hvis vi eksempelvis kun forholder os til dét, coronaen har lært os om effektivitet, om at samarbejde online mv., kan jeg godt frygte for, at det vil gå ud over trivslen og motivationen både på den korte og den lange bane.
Trivsel skaber vækst – ikke omvendt
Jeg erkender gerne, at jeg godt kan blive lidt træt og lidt mismodig, når jeg bl.a. i medierne kan konstatere, hvordan der hos nogle ledere synes at være et nærmest altoverskyggende fokus på, hvordan medarbejderne enten kan bevare de effektive arbejdsgange, som er etableret under coronaen, eller hvordan de hurtigst muligt kan komme op i gear igen, når de nu kommer tilbage til arbejdspladsen.
Det bekymrer mig, når trivsel – selv med en verdensomspændende pandemi over os – ikke kommer i første række. Og samtidig viser det mig, hvordan vi fortsat hænger fast i en forældet tankegang, hvor vækst kommer før trivsel, og ikke omvendt.
Det kan godt være, at vi lige nu kan spare nogle kroner på den helt korte bane ved at følge vækstparadigmets dogmer om konstant effektivisering og profitoptimering, men vi taber til gengæld det meningsgivende, det formålsdrevne, den faglige og den indefrakommende motivation, som tilsammen er med til at bane vejen organisatorisk udvikling, trivsel og bæredygtig vækst.
Alt dette mener jeg, at vi skal bruge coronaen som en løftestang til at opdyrke lige nu.
Et vindue af muligheder
Hvis vi lytter oprigtigt til hinanden, og hvis vi ikke er bange for at sige farvel til ’plejer’ – når plejer ikke længere giver mening – så har vi lige nu et helt unikt vindue til nye perspektiver og muligheder, som kan få stor betydning for måden, man på den enkelte arbejdsplads kan opnå endnu mere bæredygtig trivsel, udvikling og vækst.
Det kan fx handle om perspektiver med stor betydning for måden, vi skal organisere os i fremtiden, tænke i selvledelse, følgeskab, tværfagligt samarbejde, faciliterende ledelse og meget, meget mere. Blandt andet disse perspektiver ser jeg også nærmere på i mit helt nye foredrag ”Organisationen der lettede og blev til sort sol”, hvor jeg tager mine deltagere af ledere og medarbejdere med på en energigivende, humoristisk og ikke mindst filosofisk rejse mod den sammenhængende, synkrone organisation. Hvor vildt ville det ikke være, hvis coronakrisen kan blive startskuddet til en bæredygtig kulturrevolution – samt til det måske endegyldige skridt på vejen fra et vækst- til et trivselsparadigme.
Lyst til mere inspiration?
Hvis du kunne tænke høre mere fra mig og få inspiration til et arbejdsliv med mere mening og trivsel, så er du meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev via linket herunder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet – klik her
*Kilde: Voldsom mental corona-nedtur hos både medarbejdere og ledere