Sundhed ‐ faste‐kursus med yoga, meditation, massage

FAST DIG FRI – FIND IND TIL DIN KERNE

En uges faste-kursus med selvforkælelse, personlig udvikling,

humor, glæde og 30 års erfaring.

Fra den 03. august – 09. august, 2018

” Hvad øjnene er for den ydre verden, er hvad faste er for den indre verden.” – Mahatma Ghandi

“Faste er det største lægemiddel – den indre læge.” – Philippus Paracelsus, én af de tre fædre til den vestlige medicin

(se referencer nederst)

En uges intensivt kursus hvor:

  • Du befinder dig i smukke omgivelser karakteriseret af ro, stilhed, højt til loftet og skøn natur.
  • Du kommer helt ned i gear og stresser totalt af. Du bliver vitaliseret og får fyldt batterierne op.
  • Du forkæles dagligt med afspænding, yoga, meditation, massage og fodbad.
  • Du får dagligt sundhedsopbyggende viden om din krop, ernæring, psykologi.
  • Du finder ind til kernen af dig selv med ro, selvindsigt, glæde, humor og latter.
  • Du udvider din hjernekapacitet, forbedrer din sundhedskvalitet og øger din livskvalitet.
  • Du investerer i dig selv, dit velvære, dit selvværd, din integritet, din trivsel.
  • Du faster og udrenser i fem dage på økologisk grønsagsafkog, urteteer, friskpressede grønsagsjuicer.
  • Du får så meget fysisk og psykisk overskud, selvindsigt og energi, at det helt udansk trodser både janteloven og tid tider måske ligefrem tyngdeloven.
  • Du lærer om stresshåndtering, ukuelig robusthed, trivsel og selv-ledelse af verdensmestrene: kroppen og naturen.
  • Du befinder dig i smukke omgivelser karakteriseret af ro, stilhed, højt til loftet og skøn natur.

Kursusleder og underviser er psykolog, cand.psych. Helen Eriksen, der også er forfatter og international foredragsholder med 30 års erfaring som kursusholder, ernæringsvejleder og kropsterapeut. Helen har selv mediteret og dyrket yoga i over 30 år og har i lige så mange år udfra en funktionel medicinsk og helhedsorienteret tilgang skrevet bøger, afholdt kurser og tilbudt coaching og rådgivning om lederudvikling, personlig udvikling, trivsel, selvmotivation, krop-kost-psyke forhold, stressforebyggelse, og om hvordan vi mest opbyggende forholder os til forandringer. Helen bruger derudover en del af sin tid på trivselsskabende processer og på at coache og supervisere ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor i ind- og udland om ledelse af sig selv og andre ud fra et helhedsperspektiv.

Kursuspris: 6.900,00 kr. inkl. moms, kost, logi, undervisning, økologisk lækkert sengelinned, håndklæde. Obs: Early bird ved tilmelding og indbetaling før 1. februar 2018.

Varighed: 03. august – 09. august, 2018. Start fredag med ankomst mellem 17.00 og 18.00. Slut torsdag den 09. august kl. 14.00.

Tilmelding: Du kan tilmelde dig via linket her

Tilmelding kan også ske ved indbetaling af depositum 3.500 kr. på kontonummer: 0755-3230797500. Husk at oplyse kursustitel og efterfølgende at sende en mail til message@going-beyond.dk med dine kontaktdata. Din tilmelding er sikret og registreres ved indbetaling af depositum eller det fulde kursusbeløb. Herefter modtager du kvittering, kursusbekræftelse, kursusdetaljer mm. på mail. Restbeløb indbetales senest 30. maj. Ved framelding indtil 30. maj tilbagebetales 85% af indbetalt beløb, herefter fortabes det, eller det kan overføres (minus de 15%) til et andet af Helen’s kurser. Ved overtegning skrives du på venteliste og får besked om dette.

Andet praktisk: Der er på dette års kurser plads til 8 personer på hvert af kurserne. Så tilmelding er efter først il mølle princippet.

Adresse: I år foregår de i nogle skønne sommerhuse lidt udenfor Ebeltoft, skønt beliggende liiige ud til havet, i første række – et stenkast fra stranden. Man falder simpelthen i søvn til lyden af havet. Bjarkes Grund 16 og Klørgrund 11, Ebeltoft.

Transport: fra Aarhus Busstation tager det 1 time og 25 minutter og det er bus nummer 123, du skal holde øje med. Turens koster 90 kr.

Bussen kører fra Aarhus busstation hver time om lørdagen 25 minutter over. Den går retur kl. 00.55 hver time på hverdage.

https://www.midttrafik.dk/media/7489/123øs_helår_k17.pdf

Vi henter ved endestationen, der er efter Ebeltoft C. send en sms om din ankomsttid, gerne den med afgang 15.25, og ankomst 16.42.

Kører fra Aarhus busstation hver time om lørdagen 25 minutter over.

Yderligere information: kontakt Helen Eriksen: message@going-beyond.dk, tel: 20 77 60 40.

 

Referencer:

Kære Helen

Året er snart slut. Og noget af det jeg tænker allermest tilbage på, er opholdet hos dig i sommer. 

Det betød og betyder rigtig meget for mig. 

Det, der umiddelbart kan ses på mig er, at jeg har tabt 18 kg. Dette ved hjælp af din kostvejledning og råd. Og derfor en kostomlægning. Og det jeg også fik med fra opholdet, er vigtigheden af, at behandle sine organer “ordentligt”. 

Men også rent mentalt, har jeg fået en masse med, – tankemæssigt. 

Inden jeg kom til dig, havde jeg et halvt år taget blodtryksmedicin, – det tager jeg ikke mere, – da det ikke er nødvendigt. 

Du “formåede” simpelthen at vise mig vejen til “et nyt liv”. 

Når jeg bruger ordet “formåede”, – er det positivt ment. Du er et fantastisk menneske, – givende, – vidende, – lattermild, – og utrolig varm. Utroligt at en lille dame, som dig er, kan indeholde så meget.

Tusind tak for det hele. 

Jeg må advare dig, – det er ihvertfald ikke sidste gang, jeg melder mig til et af dine kurser.

Lene Kjærulff
__

“Jeg slap telefonen, møder, nettet, TV, beslutninger, input, output, og selv den skønlitterære bog, jeg troede skulle indgå i en afslappende uge på landet.

Med kurset havde jeg accepteret, at maden også var helt sluppet.
Fasten var afgørende for udbyttet, men det var kun en brik i billedet.

Krop, hoved, sjæl fik fred til at være til stede i sig selv.
Alligevel var det ikke afslapning – passivt og vegeterende.

Det var aktiv udrensning og insisteren på ro.

Jeg fik trukket vejret – mit vejr – mærket min levende krop – mig selv, mine følelser og mit liv.

Oplevelsen var sammen med en lille gruppe fremmede – ville det have været stærkere solitært?
Nej, i mødet med andre møder jeg mig sider af mig selv.

Det var afgørende for den effektive og positive oplevelse, at det hele var rammesat med kærlig professionel autoritet af Helen Eriksen.
Fyldte strukturerede dage med et klart formål.

Det var ikke ferie. Det var meget bedre!”

Tina Pipa, DR ArkivChef 
___

“Fasteseminaret med Helen var en dyb og glædesfyldt oplevelse, som oversteg mine forventninger. Hendes 30 år lange personlige erfaring med faste kombineret med en baggrund inden for psykologi, ernæring og fysioterapi var tillidsvækkende og lagde grunden for en afslappende uge.

Selv om det måske kan lyde trist at undlade at spise i fem dage, var det for mig en overraskende behagelig oplevelse, stort set uden ubehag eller drama, tværtimod, faktisk.

Jeg tog hjem med følelsen af at være udrenset, styrket og mere bevidst og lydhør over for min krop. Sidst, men ikke mindst, følte jeg mig dybt inspireret af Helens afklarethed og tilgang til livet. Hvis du har overvejet at deltage i fasteseminaret, kan jeg varmt anbefale det.”

Julian Noyce, forlægger, UK

___

“Hvordan kan det være muligt at have det sjovt og livsbekræftende, når man ikke spiser en hel uge? Mit svar er Helen Eriksen.

Helen er godt selskap, en kompetent underviser – og en tryg og generøs værtinde.

Takk for en lærerig og sjov uge.”

Kristin Birkeland

___

“En fasteuge hos Helen, er et dejligt afbræk i hverdagen – hvor tiden går langsommere og man inviteres til et sjældent møde med sig selv, hvor indre fred og en dybere indsigt kan udfoldes. Når vi får en mulighed for at lade op, vil vi typisk også få øje på nuancer i vores liv som hverdagens tempo tilslørede.

Smuk, stemningsfuld, meningsfuld og kraftfuld kombination af faste, yoga, massage, meditation og de super spændende oplæg ved Helen Eriksen gør, at jeg varmt kan anbefale kurset til alle, der trænger til en retreatuge med fokus på sin egen krop og sjæl.”

Nina Lei

___

“Når jeg ser tilbage på år 2016, er der nogle oplevelser der træder tydeligt frem. En af de vigtigste er mit fastekursus hos Helen.

Jeg har fået et dybere kendskab til processerne i min krop, min kost er ændret og jeg har tabt mig. Men vigtigst er, at jeg oplevede at kunne lægge min blodtryksmedicin fra mig. Medicin jeg har taget gennem 20 år.
Jeg vender helt sikkert tilbage.

Mine bedste anbefalinger.”

Arkitekt Jette Tømmerup

___

“The fasting week was a life-time experience in itself. It was a week of emptying one’s personal waste bin, replenishing batteries, clearvoyance, reflecting about oneself without getting lost thanks to good guidance, phantastic company, respect and appreciation. Anyone truly wanting to do good to him- or herself should sign up and look forward to the experience.”

Babette Pfander, Switzerland

___

“Når jeg ser tilbage på 2013 skiller én uge sig ud. Det var ugen sammen med Helen og de øvrige deltagere, og som for mig udmærkede sig ved at være årets smukkeste, mest hjertevarmende, enestående og betydningsfulde oplevelser koncentreret i en uge.

Vi blev ikke holdt i Helen faste hænder – nej, vi blev båret af hendes overvældende store hjerte og universelle visdom, som gav så megen næring både til vore kroppe, sind, sjæle og hjerter.

Ét enkelt ord samler oplevelsen for mig, det ord er taknemmelighed!

Jeg kan og ønsker ikke at være tilbageholdende med at give min varmeste og mest hjertelige anbefaling til alle, som overvejer denne mulighed.”

Steen Oxbøll

___

“These days of fasting with Helen Eriksen have been an enlightening and happy experience: deep cleansing for my body, all the organs and glands, nourishing teachings and meditations, nicely balanced with joyful yoga and stretching, ending with a wonderful ending ritual. And all in a beautiful  environment. When can I sign up again?”

Matti Straub-Fischer, Chief changel and coach, Changels & Headmaster of Chaospilots, Switzerland.

___

“Jeg deltog på Helen’s fastekursus i juli 2014. Jeg havde længe gået med et ønske om at deltage på et af hendes kurser. Jeg har lært Helen at kende som en meget kompetent, nærværende og hjertelig underviser, der formår at forene en praktisk og jordnær tilgang til undervisningen med en dyb livsvisdom. Fastekursus valgte jeg på baggrund af tidligere meget positive erfaringer med at koble kropsprocessen med en meditativ proces.

Kurset indfriede til fulde mine forventninger. Helen guidede os nærværende og meget kærligt igennem denne fantastiske oplevelse, hvor man kommer meget tæt på sig selv og fik masser af viden om, hvordan kroppen fungerer og sammenhængende mellem psyke og krop. Rammerne og den daglige tagen hånd om os af hele teamet bag kurset og de pragtfuld medkursister gjorde det til en uforglemmelig oplevelse.

Jeg er klar til næste års fastekursus og anbefaler kurset varmt til alle.”

Jørgen Krogh

___

“At være hos dig den allerførste uge af min ferie var ren selvforkælelse og 100 % nydelse. Det var som at være hjemme og på et luksushotel på samme tid: Tankerne fik lov til at holde fri, de praktiske ting omkring fasten satte rammerne, så der var tid til refleksion, afslapning og fordybelse i sig selv; en ren lise for krop og sjæl. Det var spændende at se på mad på en anden måde end i hverdagen: Hvad gør de forskellige madvarer ved organerne, hvad er specielt godt for mig – og hvordan påvirker det mig, både mentalt og fysisk? Meditationen, yogaen, ”måltiderne” uden mad, tarmskylningen og den ”hjemlige” hygge gik op i en højere enhed – og blev kombineret med hyggestunder med spændende og interessante mennesker i alle aldre. Jeg nød også mine morgener på cykel, de fleste dage sammen med Jørgen, og de skønne, skønne omgivelser. Jeg har taget nye vaner med mig hjem, bl.a. drikker jeg flere gange om dagen vand med citron – og jeg tygger ikke mere tyggegummi, som var en dum vane, jeg rent faktisk fik ondt i maven af – hvilket ikke er mærkeligt med alle de tilsætningsstoffer, der er i!
Det var meget nemmere at faste end jeg havde troet – og din store erfaring og rammerne gjorde, at jeg følte mig helt tryg ved det. Jeg var klar til at fortsætte 3-5 dage mere – og det gør jeg måske næste gang 🙂 Tusind tak til dig for en helt igennem lærerig og vidunderlig uge!” 

Birgit Bøge, Underviser og kursusleder
 
___
 

“Faste er den bedste gave du kan give dig selv. Den gave har jeg givet mig selv to gange i mit liv og der vil komme flere af disse gaver. Det kan være skræmmende, at melde sig til et faste kursus, det var det også for mig den første gang. Men efter første faste kursus, var jeg 100 % sikker på, at det ville jeg gøre igen. Hvis du overvejer faste ophold hos Helen kan du være helt tryg, det er meget professionelt. Hele forløbet er planlagt ned til mindste detalje, der er en stor omsorg for hver enkelt individ. Helen har en stor viden om den fysiske krop, sindet og sjælen, som hun giver videre til os kursister. Den viden du får med derfra, vil ændre dit liv på en positiv måde.

Jeg siger mange tak for en vidunderlig uge.”  

Vibeke Risum
___

 

Ved brug af denne side accepterer du brug af cookies. mere information

Ved brug af denne side accepterer du brug af cookies.

Luk