Consultancy

Rådgivning

Erhverspsykologisk rådgivning

Helhedstænkning som bæredygtig løsningsmodel

Det erhvervspsykologiske center BEYOND med Helen Eriksen som grundlægger, holistisk chef-konsulent, og forandrings-psykologisk ekspert  gennem 15 år, arbejder sammen med et netværk af erfarne danske og europæiske konsulenter med områder som forandrings- og innovationsprocesser, trivsel og arbejdsglæde, motivation, inspiration, stressforebyggelse og stresshåndtering.

Praksis: Skt. Paulsgade 28, 3. sal, 8000 Aarhus og Kirkemosevej 2, 5400 Bogense

 

 

Rådgivning

Leder-coaching

 

Leder-coaching/rådgivning/supervision

Helen Eriksen har coached ledere fra ind- og udland i rundt regnet 25 år med alle de komplekse personlige og professionelle problemstillinger, det indebærer. Og når alt kommer til alt er det med opbyggende og virkningsfulde coaching-sessions, som med så meget andet, et spørgsmål om personlig kemi. Ifølge hendes klienter (du er meget velkommen til at læse nedenstående personlige kundereferencer), er hendes coachinger karakteriseret ved et helhedsorienteret livssyn, og altid ledsaget af humor, intuition, en dyb menneskelig respekt og mange års erfaring.

Ved det første møde forpligter du dig ikke til en længere proces, selvom erfaringen i udbredt grad fortæller, at de fleste klienter forlænger, hvad der startede som en henvendelse vedrørende et ”akut behov”, til en effektiv og nærende, personlig udviklingsproces.

Når du er i et leder-coaching forløb hos Helen, betyder det også, at du har adgang til hendes ”VIP” service, hvor du har mulighed for at komme i kontakt med hende og få en konsultationstid med få timers varsel.

Praksis: Skt. Paulsgade 28, 3. sal, 8000 Aarhus og Kirkemosevej 2, 5400 Bogense

Uddrag fra  kundereferencer:  (der vises 4 ialt)

Leder-coaching reference 1:

En rejse.

Jeg henvendte mig en mørk mandag morgen på telefon til Helen. Jeg var lige blevet fyret efter 10 år som direktør på højt niveau i et multinationalt amerikansk ledet firma. Jeg var udmærket godt klar over at jeg havde brug for hjælp til igen at tænke positivt og kreativt. Det var jeg jo var vant til at kræve af mine medarbejdere uanset hvor meget pres de var under, så de krav havde jeg også til mig selv. Jeg husker at jeg sagde i telefonen: ”Der er noget hos mig selv jeg skal have afprogrammeret og noget jeg skal have programmeret”. Man er vel tekniker! J –  Der er nu gået 9 måneder og mange møder, og når jeg nu læser i mine notater fra den gang kan jeg næsten ikke genkende mig selv. Det var dog ikke en ynkelig, men snarere en såret, vred og forvirret person som dengang havde skrevet det.

Jeg ankommer hos Helen, som med humor og smil viser mig ind i sin konsultation. Her er rart. Vi går i gang med det første møde.

Og hvad sker der så egentlig de næste mange måneder?

Jeg tror mest jeg kan beskrive den proces jeg nu gennemgår med Helens hjælp som en rejse. En rejse til fods, vel at mærke. Ikke i fly. Der kan ikke overspringes noget af vejen. Hver enkelt kilometer opleves på krop og sjæl. Til gengæld behøver jeg ikke at gå hurtigere, end at de enkelte dele af rejsen kan overkommes og efterlade indtryk hos mig. Jeg bliver ikke bedt om at tage stilling til hvor jeg vil hen, og bliver kun gjort opmærksom på hvis jeg går tilbage. Jeg skal kun være i det, der er lige foran mig her og nu.

Helen er rejsevant. Hun har ikke altid været lige der, hvor vi er, men lignende steder. Hun styrer ikke hvor jeg skal hen, men jeg finder hjem til mig selv igen, og huset står som før.

Rejsen fortsætter og bliver nu en rejse i personlig udvikling som ingen slutning har. Helen giver mig en kikkert og et spejl, hjælper mig med at fjerne nogle sten som er i vejen, tage bestik af hvor langt jeg er, fra hvor jeg startede. Nogle gange er der en kløft, som kræver at jeg bygger en bro for at komme videre. Hun viser, hvor jeg kan hente materialer til at bygge den af, eller at der måske allerede er bygget en bro, som jeg bare ikke har set endnu. Mange gange bruges der redskaber, jeg ikke har kendt før, og som jeg nu kan tage med mig. Vejen er åben.

Undervejs troede jeg lidt, at nu vidste jeg også lidt hvor Helen selv var på sin egen rejse. Men sådan var det ikke. Helen var, hvor hun var, alene fordi jeg var der. Jeg tror Helen kunne lande med faldskærm hvor som helst på en rejse og være effektiv i at hjælpe hvem som helst uden at have været med på dennes rejse forinden.

Finn Lyhne

___ 

Leder-coaching reference 2:

Jeg har nu brugt Helen som sparringspartner gennem snart 2 år – og hun har virkelig hjulpet mig med bedre at forstå mig selv samt mine personlige muligheder og personlige begrænsninger.

Tilbage i 2008 kontaktede jeg Helen for at høre om mulighederne for at mødes og tage en snak, og se om det der coaching, samtaleterapi eller hvad det nu hedder, egentlig var noget for mig. Den primære årsag til kontakten var at jeg kort sagt havde kørt mig selv for hårdt i en for lang periode og havde oplevet diverse ting i mit professionelle liv, som havde større indvirkning på mig end jeg overhovedet havde troet – og af disse årsager var jeg begyndt at få diverse fysiske stress symptomer. Efter de første to samtaler med Helen omkring hvordan hun kunne hjælpe, blev der åbnet op for områder som jeg aldrig havde tænkt på selv.

Helen fik mine åbnet mine øjne for de virkelig fundamentale dele af både mit private og mit professionelle liv. Helen….

 Har fået mig til at forstå mine personlige udfordringer i forhold til hvem jeg er og hvad jeg vil – som helt sikkert var det sværeste for mig.

Har fået mig til at indse hvad der var vigtigt for MIG!.

Har fået mig til at identificere mine personlige værdier, som jeg nu hver eneste dag har i baghovedet og agere efter.

Har givet mig brugbare redskaber til at hjælpe mig og forebygge når mine symptomer evt. måtte poppe og igen.

– og jeg kunne blive ved……

Jeg er nu overbevist om det at arbejde med blandt andet mine egne værdier er forskellen på mit personlige velbefindende eller det modsatte som jeg har prøvet. Alt det som man DESVÆRRE ikke lærer på Handelshøjskolen eller i erhvervslivet.

Selvom jeg synes jeg er nået langt med Helens hjælp, så er jeg nu overbevist om at det er noget man konstant skal arbejde med og jeg bruger i hvert fald ofte de redskaber Helen har givet mig – og jeg ved nu også at det formodentlig aldrig stopper.

Kort sagt har Helen virkelig været forskellen på om jeg var fortsat i ‘frit fald’, eller som jeg nu gør – passer på mig selv samtidig med jeg forsøger at indfri mine personlige private og professionelle ambitioner. Jeg vil altid anbefale og har allerede anbefalet Helen til alle som har brug for hjælp, indspark, coaching etc., som alt sammen foregår på et meget professionelt plan, men altid med et glimt i øjet.

Thomas Christiansen

___

Leder-coaching.reference 3:

Et par samtaler der skulle blive til en 2 års ”finden tilbage på sporet”

Når man længe nok har arbejdet meget, uden det store konstruktive modspil og lidt alene, bliver det hurtigt som at løbe i tåge. Man mener at vide retningen, men forstår ikke helt, at man ikke finder målet, og på et tidspunkt bliver også retningen diffus –alligevel fortsætter man indædt, men bliver mere og mere træt.

Heldigvis, for mig, fik jeg en god partner i mit firma, som på et tidspunkt foreslog, at en personlig coach kunne være en idé. Jeg havde godt på fornemmelsen, at jeg ikke var helt optimalt fungerende, lettere irritabel osv., men jeg havde også haft travlt, rejst meget osv., og kunne i øvrigt godt klare det selv. Omvendt vidste jeg godt et eller andet sted, at noget skulle gøres, så jeg greb lidt chancen – det var nu lidt mere ”legalt”.

Altså jeg ringer til Helen og vi får aftalt et møde i Århus.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg, da dagen for det første møde oprandt, havde mange tanker på vejen til Århus – for mig 2 timer.

 Jeg husker faktisk ikke specifikt det første møde i detaljer. Mit fokus var 100% indstillet på, om Helen var en person jeg kunne ”stole på”, finde den tryghed hos, som det for mig kræver, at lade nogen udefra komme så tæt på .

Jeg var hurtigt tryg ved Helen, og det var en følelse, som med tiden kun blev forstærket.

Hvad har jeg så fået ud af disse 2 år?

For det første skal det siges, at Helen på et tidligt tidspunkt sagde ”- det kan tage lang tid at komme rundt om ting man har gået med i mange år. Det kan tage år.-” Det undlod jeg høfligt at kommentere på, da jeg mente at 5-6 måneder ville være fint.

Jeg kan vel bedst sammenligne resultatet med, at hvis mine tanker, inden jeg startede, var som en rulle tov, meget sammenfiltret og godt strammet til, så har jeg fået løsnet den knude op – fået lært at det ikke nytter at trække som en vanvittig i tilfældige ender.

Jeg har fået vendt en utroligt masse tanker, og er blevet hjulpet til at finde svar på en mængde spørgsmål.

Løsninger/svar er ikke blevet serveret, men jeg er blevet hjulpet igennem til at finde svarene i mig selv, i min verden.

 Jeg er blevet hjulpet til at sætte ord på tanker, jeg normalt ville parkere ude på et sidespor, og fået lært at det er ok og vigtigt at få dem sagt.

Er alt så, som når bilen har fået sit 25.000 check – alt kører som smurt, og intet larmer?.

 Nej sådan er det ikke.

Jeg har fået, synes jeg selv, mere indblik i min egen måde at reagere på i forskellige situationer, har fået nogle værktøjer og mål, der gør mit liv mere overskueligt. Opgaverne er ikke blevet enklere, men nogle er bortprioriterede, andre sat i system, og så er jeg ved at lære, at jeg ikke har uanede mængder af ressourcer, samt at der skal arbejdes på det gode liv hele tiden.

Har det så været det hele værd

Absolut  – flere gange har jeg været meget tæt på at falde tilbage til den gamle situation med at ”- jeg ikke har tid til mødet, og jeg kan arbejde mig ud af dette-”, men hver gang er jeg gået styrket fra vore møder. Det at blive mødt, helt fordomsfrit og uden krav, af en meget professionel samtalepartner, der kun vil én ens eget bedste, er svært at sætte ord på. Det styrker  – det er sparring på den mest positive måde og får én til at se muligheder mere en begrænsninger.

Gunnar Lassen, juli 2011.

___

Leder-coaching reference 4:

 

Zu meinen Erfahrungen und Empfehlungen bzgl Deines Coachings:

 Ich hatte immer den Eindruck, daß Du einen besonders guten Draht ‘nach oben’ hast und immer schnell gespürt hast worauf es an kommt und wo der Knackpunkt bei einem selbst liegt. Du hast mir Dinge in der Weise vermittelt, wie ich sie vertragen konnte, damit etwas anfangen konnte und es umsetzten konnte.

Und oftmals habe ich beim späteren Anhören der Kassetten noch vieles mehr zwischen den Zeilen heraus gehört und Botschaften erhalten, die auch später noch ihre Gültigkeit hatten. Außerdem hatte ich nach den Gesprächen das Gefühl voll mit guter und positiver Energie aufgeladen zu sein und wieder

mit einem guten Grundvertrauen ausgestattet zu sein. Viele wertvolle und in dem Moment sehr stimmige Botschaften habe ich durch die Arbeit mit Dir erhalten.

Bist Du mal in Mailand oder München? Dann freue ich mich über ein Wiedersehen!!!

Schickst Du mir eine Broschüre?

 Herzliche Grüße

Angelika

 

 

 

 

Ved brug af denne side accepterer du brug af cookies. mere information

Ved brug af denne side accepterer du brug af cookies.

Luk