Et nyt kapitel

Et nyt kapitel

Sådan tror jeg, at en del mennesker på kloden har det med det nye år.
At det markerer starten på et nyt kapitel.
Eller i hvert fald, at det giver anledning til at reflektere lidt over, hvad der skete i året der gik.
Hvad glæder du dig over?
Hvad kunne du godt tænke dig at lægge bag dig?
Er der nogle livsområder, du ville elske at give mere fokus, som faktisk kunne lade sig gøre, såfremt du fokuserede på dem?

Og der har vi sikkert været de fleste af os. Vi gør alt, hvad vi kan, synes vi, og det gør vi, og det er ærligt, og alligevel, så når vi ikke det, vi faktisk både gerne ville, men faktisk kan mærke er vigtigt. Ikke kun for os, men også fordi det måske kunne bidrage med noget godt i andres liv.

Måske vi tænker, at vi ikke er gode nok til det,
at vi skal have en uddannelse mere for at kunne det,
måske at andre er bedre til det,
og hvad kan man egentlig selv byde ind med, når det kommer til stykket.

Og ellers har man ventet så længe, at nu er man måske snart gået hen og blevet for gammel til det?

Ovenstående kunne være en beskrivelse af sekvenser i de fleste menneskers liv.
De fleste af os tror nemlig ikke på, at vi er gode nok. Vi gør bare, hvad vi kan for at cope med det, få tingene til at gå alligevel, livet skal jo leves.

Men tænk, hvis vi hver især og sammen kunne komme derhen, at vi blev klar over, at vi hver især lige præcis er gode nok, lige præcis som vi allerede er?

Interessant nok ligger der i den smukke selvaccept så stor en kærlighedserklæring til sig selv og dermed livet, at når først man har erkendt, at man er god nok, som man er, kan man interessant nok mærke, at lige præcis i den konstellation har man ufatteligt meget at give.

Vi har hver især ufatteligt meget at give. SÅ meget, at det bare er med at komme i gang.
Og lige dér, hvor man kan mærke, hvor meget der egentlig kalder på at komme i bevægelse, har man heller ikke noget imod at støtte mennesker omkring én med netop det samme. At udleve deres helt unikke kald.

At have et kald behøver der ikke være noget hverken odiøst eller religiøst i.
Det er jo egentlig bare, at man indeni intuitivt kan mærke, hvad man i den større sammenhæng kunne bidrage med. Det er en måde at give, mens man vokser på i et sammenhængende univers, som jeg også beskrev det i min bog Frugttræ-strategien – om at give samtidigt med at du selv vokser tilbage i 2002. Nogle år siden, jovist, men jeg tror ikke sandhedsværdien er blevet mindre siden da, måske snarere tværtimod. Verden, kloden kalder på mange ting, som de fleste af os godt kan se ville være rigtig godt, om det kunne blive justeret lidt.

Tænk hvis det starter med os selv, så vi med vores kald og unikke bidrag skaber ringene i vandet, der får rigtig meget til at ske.

Det skal jo starte et sted. Og det sted kunne være dig. Lige her. Lige nu. I dag, i denne måned, i år. NU.

Ved brug af denne side accepterer du brug af cookies. mere information

Ved brug af denne side accepterer du brug af cookies.

Luk